Kristeligt Dagblad mener: Joe Biden overtog en umulig opgave efter sin forgænger, Trump

Evakueringer efter tabte krige er aldrig heroiske begivenheder. Bidens kritikere burde se på, hvor broget en affære den amerikanske afrejse blev fra Saigon i 1975

Joe Biden og hans administration har massivt undervurderet den hast og beslutsomhed, hvormed Taleban ville indtage hele Afghanistan i forlængelse af de vestlige magters udtog, skriver redaktionschef Jeppe Duvå
Joe Biden og hans administration har massivt undervurderet den hast og beslutsomhed, hvormed Taleban ville indtage hele Afghanistan i forlængelse af de vestlige magters udtog, skriver redaktionschef Jeppe Duvå. Foto: Jonathan Ernst/Reuters/Ritzau Scanpix.

Det er en bitter ironi, at terrorangrebet ved Kabuls lufthavn i torsdags ikke var udført af de Taleban-styrker, som den vestlige koalition under anførsel af USA ellers har bekæmpet siden 2001.

Terrorhandlingen var udført af en filial af den ultra-rabiate jihadisthær Islamisk Stat. Det er en organisation, som Taleban anser for en rival, selvom de to i vidt omfang hylder samme tekstnære udgave af sunni-islam. Efter et par generationers krig mod vantro udlændinge – først russere, så amerikanere – kan Taleban i disse dage række ud efter sejren. Så tæt på målet er Taleban-lederne ikke indstillede på at lade nogle opkomlinge af uklar etnisk oprindelse under IS’s sorte fane snuppe sejrens frugter for næsen af dem.

Skaden er imidlertid sket for Taleban. IS har med terrorhandlingen, der dræbte over hundrede mennesker, heraf 13 amerikanske militærpersoner, scoret en propagandasejr, der automatisk svækker Talebans anseelse, fordi den viser, at Taleban ikke er herre i eget hus – i hvert fald ikke eneste herre.

Mens Taleban således i internationale islamistmiljøer fremstår lettere ydmyget, er der andre kræfter, der gerne ser, at torsdagens blodbad også bliver en svækkelse af den amerikanske præsident. Alverdens kommentarspor har allerede i ugevis prøvet at fremstille Joe Biden som en lettere inkompetent og distræt commander-in-chief. Fortællingen lyder, at han fatalt har forsømt at forudse alt, hvad der er sket i Afghanistan de senere dage. Burde han ikke have sikret evakueringen af tropperne og deres afghanske hjælpere på en fotogen og kontrolleret facon? Og har han ikke selv udbredt den fejlopfattelse, at den afghanske hær stod beslutsom over for Taleban, selvom alle nu véd, at den faldt ynkeligt sammen på få dage?

Alle de kritiske spørgsmål har bestemt fat i noget. Joe Biden og hans administration har massivt undervurderet den hast og beslutsomhed, hvormed Taleban ville indtage hele Afghanistan i forlængelse af de vestlige magters udtog. Selvmordsangrebene på Kabuls lufthavn kan ses som en logisk følge af denne fejlkalkulation.

Det er alvorlige anklager. Man bør dog holde dem op imod et par ædruelige kendsgerninger. Enhver regering, der fulgte efter Donald Trumps, ville stå i en svær situation i Afghanistan på grund af en ansvarløs aftale med Taleban, som Trump indgik i februar 2020. Her satte Trump, helt uforståeligt, en dato for den amerikanske exit, den 1. maj i år. Den dato valgte Biden klogeligt at ignorere. Men tilbagetrækningen er og var en bunden opgave, ikke mindst fordi et stort flertal i den amerikanske befolkning vil have den 20 år lange, ørkesløse krig bragt til ende.

Evakueringer efter tabte krige er aldrig heroiske begivenheder. Bidens kritikere burde se på, hvor broget en affære den amerikanske afrejse blev fra Saigon i 1975. Den skete endda efter en flere år lang neddrosling af det amerikanske engagement i Vietnam-krigen. Af de 90.000 vietnamesere, som USA’s udenrigsministerium anslog havde krav på amerikansk hjælp til at komme ud af landet, var det kun knap 25.000, der blev hjulpet ud.

Selvom danskerne lige akkurat slap afsted, inden IS sprængte sine bomber, forestår der også herhjemme en større kulegravning af, hvorfor myndighederne ikke var bedre til at forudse, hvor hurtigt det hele ville ske.

Måske er såvel den danske som den amerikanske regerings bedste svar, at krige bare har det med at ende grumt og lige så rodet, som de blev ført. At de graciøse tilbagetog i paradeorden og med honnør oftest finder sted på kortborde overvåget af skrivebordsgeneraler – bagefter.