Danskerne har et stort åndeligt behov. Det er konklusionen på en ny undersøgelse fra Syddansk Universitet, som over 26.000 danskere har medvirket i. At danskernes åndelige behov er et område, der forskes i, er overordnet positivt. I en tid, hvor mange børn og unge mistrives, og hvor stresssygemeldinger fylder på de danske arbejdspladser, er det på sin plads, at der sættes fokus på det hele menneske.
I undersøgelsen har over 80 procent svaret, at de har oplevet et "stort" eller "meget stort" åndeligt behov inden for den seneste måned. Resultatet er på den måde en vigtig påmindelse om, at et menneske ikke blot lades op og bliver klar til at udføre sine arbejdsopgaver ved at få den rette kost og søvn, men også rummer andre behov – åndelige behov. Noget, der i samfundet kunne være større fokus på. Ikke mindst i sundhedssystemet.
Derfor er det også glædeligt, at den nye undersøgelse får følge af et sæt retningslinjer for sundhedssektoren, som peger på, at der skal spørges ind til patienters eksistentielle eller åndelige behov, og at man skal vide, hvornår der bør henvises til for eksempel en præst eller imam. Men ligesom når kultur sættes på recept – når for eksempel det at læse eller male bliver en behandlingsform frem for et frivilligt og meningsfuldt tilvalg – bør man også være varsom over for instrumentaliseringen af åndelighed. Åndelighed kommer ikke i pilleform, men man kan uden tvivl blive bedre til at give den plads og pege i dens retning, når et åndeligt behov opstår. Og det gælder ikke kun i sundhedsvæsenet.
Og hvad er et åndeligt behov så? Ifølge den nye undersøgelse har det ikke nødvendigvis noget med religiøsitet at gøre. Her opsættes fire kategorier: Eksistentielle behov som at tilgive eller tale om meningen med livet. Behov relateret til indre fred som at nyde naturen. Behov relateret til generøsitet, som det at give noget af sig selv og trøste andre. Og endelig religiøse behov, som for eksempel det at bede.
Det behov, som flest af de adspurgte havde oplevet, var at "fordybe sig i naturens skønhed", mens religiøse behov, som at bede sammen, tale med en præst eller vende sig mod en højere magt, var mindre udbredte. De over 80 procent af danskerne, der har et åndeligt behov, tænker altså langtfra allesammen på troen som et sted, de kan søge hen, når behovet opstår.
Men det burde de. Den åndelige søgen i tiden rummer et stort potentiale for folkekirken, som bør blive endnu bedre til at vise, at kirken og kristendommen står klar til at svare, når åndelige behov opstår: Kirken kan være et stille rum, man kan søge mod alene, når man har behov for indre fred. Kirken kan facilitere de store samtaler om meningen med livet. I kirken kan man give noget af sig selv og være noget for andre gennem frivilligt arbejde. Og ikke mindst kan man i kirken få opfyldt de religiøse behov, som 20 procent af danskerne ifølge undersøgelsen oplever.
Mens naturen er stum, har kristendommen et svar.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.