Kristeligt Dagblad mener: Kirker, I bestemmer meget selv

Det er skandaløst og tankeløst, at kirker fortsat må afvise gæster til begravelser

Absurditeten er blevet stadig mere udtalt hen over sommeren. Mens fodboldfans har flokkedes i tusindvis, danskerne rejser sydpå i fyldte fly, og private selskaber samler hundredvis af mennesker, har folkekirken holdt fast i afstandskrav og restriktioner, som ingen andre længere ville finde sig i.

Statsministeren er gået på sommerferie, og kirkeministeren kan godt se, at det efterhånden er ”lidt skævt”, men ser sig ikke i stand til at gøre noget uden … sundhedsmyndighederne. Men helt ærligt. Det er ikke bare ”lidt skævt”, at kirker fortsat må afvise pårørende og gæster til begravelser og bisættelser. Det er skandaløst og tankeløst.

Heldigvis er præster, biskopper og menighedsråd efter længere tids tøven ved at vågne og indse det helt igennem uholdbare i at afvise gæster til begravelser og andre vigtige kirkelige handlinger. Desværre lader det ikke til, at regering og sundhedsmyndigheder har videre travlt med at komme folkekirken i møde.

Derfor er det vigtigt at slå fast, som også professor i kirke- og religionsret Lisbet Christoffersen påpeger i dagens avis, at kirkerne kan og bør skelne mellem ufravigelige arealkrav og så en række anbefalinger, som lægger op til en lokal, skønsmæssig vurdering. Det er ikke bare juristeri, men en helt afgørende sondring, som kan gøre det muligt at afholde begravelser og andre kirkelige handlinger uden at afvise gæster ved døren.

Således er for eksempel afstandskravet, som kræver to meter mellem deltagerne ved sang, kun en anbefaling. Den enkelte kirke kan således vurdere, at et begravelsesfølge, som efterfølgende skal mødes på den lokale kro, med rimelighed også kan samles i kirken, så længe arealkravet overholdes.

Landets biskopper og stiftsadministrationer bør snarest og i videst muligt omfang sørge for at informere om disse forhold samt hjælpe de kirker og sogne, som er i tvivl. Og de ansvarlige myndigheder bør snarest vende tilbage fra sommerferie, så også de resterende restriktioner for kirkelige aktiviteter kan blive bragt i overensstemmelse med dem, der gælder for det øvrige samfund. Men allerede efter de gældende regler bestemmer kirkerne langt mere selv, end de tilsyneladende er klar over.

Folkekirken har gennem hele corona-pandemien været blandt de mest tilbageholdende med ønsker om at begrænse restriktioner, og det kan man alt efter temperament mene er sympatisk eller overforsigtigt og naivt.

Men det bør under ingen omstændigheder være sådan, at regering og myndigheder udnytter den tilbageholdenhed til at overse og ringeagte en institution, som står for nogle af de vigtigste begivenheder i menneskers liv.

Og det er ganske enkelt utilstedeligt, at det på et tidspunkt, hvor tusindvis af danskere har sunget og råbt under tag i Parken og sprøjtede hinanden til i fadøl efter hver EM-scoring, fortsat sker, at pårørende og gæster til begravelser afvises. Måtte det være sket for sidste gang.