Kristeligt Dagblad mener: Klimakampen skal kæmpes med realisme, så også almindelige borgere kan følge med

Det endelige resultat fra COP26 vil ikke gøre alle tilfredse, heller ikke herhjemme. Men netop fordi klimaforandringerne ikke kun drejer sig om ressourcestærke Danmark, er realismen central, hvis målet skal nås

Udfordringen bliver at gøre det, vi gør i dag, men på en mere klimavenlig måde. Og det har også erhvervslivet opdaget, hvilket for alvor kan blive et vendepunkt mod klimaforandringerne.
Udfordringen bliver at gøre det, vi gør i dag, men på en mere klimavenlig måde. Og det har også erhvervslivet opdaget, hvilket for alvor kan blive et vendepunkt mod klimaforandringerne. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Få lyspunkter, mange skuffelser. Det er den korte opsummering af de foregående 25 udgaver af FN’s klimakonference, hvor nummer 26, den såkaldte COP26, søndag indledes i den skotske by Glasgow. En af de mindre vellykkede konferencer stod Danmark faktisk for med COP15 i 2009, hvor daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) stod i spidsen for et særdeles rodet forløb, som da også kun udmøntede sig i pæne og uforpligtende hensigtserklæringer.

Men selvom man altid skal være varsom med at spå, er der grund til at tro, at de mere end 200 deltagerlande vil have bevist viljen til at træffe mere forpligtende målsætninger, når COP26 afsluttes den 12. november. En kendsgerning er det nemlig, at klimakampen i dag er blevet løftet ud af de mest sekteriske grupperinger og i stigende grad overtages af aktører, der har både den politiske, teknologiske og økonomiske tyngde til rent faktisk at handle på en afbalanceret og realistiske måde, så også den almindelige borger kan følge med.

Faktum er, at vi ikke får en fremtid uden flyrejser, privatbilisme og kødspisning. Vi kan heller ikke forvente, at den voksende middelklasse i eksempelvis Indien og Kina skal afstå fra en lidt højere levestandard, fordi vi i Vesten med en langt mere luksuriøs livsstil vil vise handlekraft i klimakampen.

Udfordringen bliver derfor at gøre det, vi gør i dag, men på en mere klimavenlig måde. Og det har også erhvervslivet opdaget, hvilket for alvor kan blive et vendepunkt mod klimaforandringerne. Tag bare ATP, alle danskeres pensionskasse, som torsdag bebudede, at man inden 2030 vil foretage grønne investeringer for 200 milliarder kroner, heraf de første 100 milliarder kroner inden 2025. Eller se på bilproducenterne, som måned for måned kan tilbyde flere, billigere og teknologisk bedre elbiler, så denne mulighed ikke kun er forbeholdt et velhavende mindretal.

Den højtråbende klimakritik har skabt opmærksomhed, men har ikke formået at præsentere løsninger, der netop tager hensyn til, at selvom et voksende antal borgere, også herhjemme, vil bidrage til klimakampen, bør det ske i et tempo, der ikke sætter hverdagens sikkerhed over styr.

Det endelige resultat fra COP26 vil ikke gøre alle tilfredse, heller ikke herhjemme. Men netop fordi klimaforandringerne ikke kun drejer sig om ressourcestærke Danmark, er realismen central, hvis målet skal nås. Det batter trods alt mere, hvis 1,3 milliarder indere tager små skridt i en mere klimavenlig retning, end hvis der vedtages meget markante krav, som kun verdens rigeste befolkninger kan gennemføre.