Kristeligt Dagblad mener: Klimatopmødet leverede for lidt. Men vi må bevare håbet

Klimatopmødet leverede for lidt. Men vi må bevare håbet. Det er det, der giver mod og drivkraft til at flytte verden

2020’erne har testet os med voldsomme klimaforandringer, pandemi og krig. Her i Sanaa, Yemen.
2020’erne har testet os med voldsomme klimaforandringer, pandemi og krig. Her i Sanaa, Yemen. Foto: Khaled Abdullah/Reuters/Ritzau Scanpix.

Det er nemt at blive ramt af mismod efter klimatopmødet i Egypten, der sluttede søndag. For COP-mødet endte som endnu et, hvor man må konkludere, at det, der blev nået enighed om, var for lidt, og det kom for sent, hvis vi skal holde os på en temperaturstigning på højst 1,5 til 2 grader. Ifølge eksperterne er vi snarere på vej mod en verden, der er 2,4 til 2,8 grader varmere end før industrialiseringen, hvilket vil påvirke alle mennesker på kloden, ligesom dyre- og planteliv vil blive voldsomt forandret. Men der er også grund til optimisme - mennesker kan det umulige. Så her er tre ting, der giver anledning til håb.

1. Den globale klimafond, hvor de rige lande skal yde økonomisk støtte til de mest sårbare ulande, er nu en realitet. Det har længe været et ønske fra udviklingslandene, mens Europa og USA har kviet sig ved eksempelvis at skulle klimakompensere lande som Kina og Saudi-Arabien, der er defineret som ulande. Det synes nu at være løst med en tekst om, at det er "sårbare" ulande, der skal have økonomisk støtte til at håndtere tørke, oversvømmelser og højere vandstande. Og ja - pengene kommer ikke i morgen. De rige lande har igen og igen vist, at det kniber med at komme til lommerne, når det handler om ulandsbistand, ligesom der er risiko for korruption, så pengene ikke går til at bygge diger, men til et liv på første klasse for de få.

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.