Kristeligt Dagblad mener: Kønsopdelingen i uddannelser er ikke for køn

Tillykke til kvinderne. De kommer i den grad til at flytte ind i fremtidens advokatkontorer, lægepraksisser og præsteboliger. Universiteternes optagelsestal for den såkaldte kvote 2 viser igen, at de kvindelige ansøgere er klart i overtal som omtalt i Kristeligt Dagblad i fredags. I dag er 56,7 procent af alle studerende ved en videregående uddannelse på universiteter kvinder, og de har i øvrigt været i flertal siden 1996. Det er på mange måder fantastisk, at mændenes flere hundrede år lange monopol på uddannelse og ofte vellønnede og indflydelsesrige erhverv definitivt er brudt. På de fleste fagområder er det en skam, hvis et køn dominerer. Spørgsmålet er imidlertid, om vi reelt er på vej mod en ny og uhensigtsmæssig kønsopdeling på arbejdsmarkedet, på nogle områder nu bare med modsat fortegn. Universiteternes tal antyder det.

Når over to tredjedele af kvote-2-ansøgerne til studier som jura, medicin og psykologi er kvinder, er balancen tippet. Der har også allerede i mange år været så mange flere kvindelige studerende på teologistudierne, at det med sikkerhed ender som et nyt kvindefag. Tilsvarende er hele 81 procent af ansøgerne til datalogistudiet mænd. Her er der meget lange udsigter til en nogenlunde ligelig kønsfordeling. Eller tag de lidt kortere uddannelser som pædagog, lærer eller sygeplejerske. De har stadig et klart overtal af kvindelige studerende. På lærerområdet er det endda stigende.

Tallene er ikke kun udtryk for store skævheder på de enkelte studier. De fortæller også historien om, at mænd, eller rettere drenge, generelt sakker bagud. Gabet mellem antallet af kvinder og mænd på de videregående uddannelser øges år for år. Danmarks Statistik har for eksempel opgjort, at 51,2 procent af de 30-35-årige kvinder i 2021 havde fuldført en videregående uddannelse. Kun 36,4 procent af mændene havde gjort det samme.

Det problem er der desværre ingen nemme løsninger på. Kønskvotering er ikke nogen god vej frem på arbejdsmarkedet, i bestyrelser og ej heller på uddannelsesområdet. Der er brug for at tage fat et helt andet sted, nærmere bestemt allerede i folkeskolen. Problemet med, at mange drenge hægtes helt af, blev sidste år taget grundigt op i bogen "Of Boys and Men: Why the Modern Male Is Struggling, Why It Matters, and What to Do about It" (Om mænd og drenge: Hvorfor den moderne mand er presset, hvorfor det er væsentligt, og hvad der kan gøres ved det). Den er skrevet af den britiske samfundsforsker phd. Richard Reeves fra tænketanken Brookings Institution i Washington. Han foreslår blandt andet at sende drenge i skole et år senere end piger, fordi de modnes langsommere end pigerne. Han ser også for sig, at man gør mere for at åbne de typiske kvindefag, hvor der mangler arbejdskraft, for mænd. Det kunne være uddannelser som pædagog, lærer eller sygeplejerske. Der skal sikkert meget mere til, men det var da et godt sted at begynde.