Kristeligt Dagblad mener: Kolonimuseum bør baseres på fakta, ikke følelser

Kolonimuseet er end ikke bygget endnu, men vækker allerede stærke følelser i kulturlivet

Kristeligt Dagblad mener: Kolonimuseum bør baseres på fakta, ikke følelser
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix.

IDÉEN ER STADIG PÅ TEGNEBRÆTTET og en mulig åbning dårligt nok skimtbar ude i horisonten, men allerede nu formår Kolonimuseet at vække stærke følelser i kulturlivet. Hvorfor nu det? I en ofte benyttet sentens om historiedebat lyder det med den amerikanske forfatter William Faulkners ord: ”Fortiden er ikke død. Den er ikke engang fortid.”

Det betyder, at når man i offentligheden diskuterer fortiden, og da især den nære fortid, er det også nutiden og aktuelle politiske strømninger, man diskuterer. Med fremkomsten af Black Lives Matter-bevægelsen og fornyet kritik af behandlingen af sorte i USA er debatten om et museum om Danmarks fortid som slavenation nærmest født rødglødende.

I DEN FORLØBNE uge har der været afholdt møde i den angiveligt stærkt uenige gruppe, der undersøger grundlaget for et nyt museum om dansk kolonitid. Som det er fremgået her i avisen, skyldes uenigheden, at identitetspolitikken løber sammen med en anden stærk strømning: formidling af fortiden. Groft sagt: Skal museet udstille gamle dokumenter i støvede montrer, eller skal museet omfavne eventkulturen med kedsomhedsknapper og digitaliseringspåhit i samtlige sale, så den moderne besøgende selv kan føle sig som slave?

Set med identitetspolitiske briller bør museet være et minde- og soningsted, hvor der reflekteres over og måske undskyldes for den danske slavefortid. Men mange andre befolkningsgrupper er der op gennem historien ligeledes begået uhyrligheder imod, så et oplagt spørgsmål er: Skal alle ofre så have deres eget museum?

Nej. Offervinklen er et alt for spinkelt grundlag at drive museum på, og man risikerer at miste enhver historisk kontekst, hvis fokus alene er på enkeltpersoners skæbner.

DERMED OGSÅ SAGT, at det enormt righoldige kildemateriale, der rent faktisk eksisterer om kolonihistorien og slavernes forhold, naturligvis bør være en grundsten i et muligt kommende museum. Fakta og ikke følelser bør være basis, ligesom kontekst er afgørende. Museet skal ikke være et slavemuseum, men netop et kolonimuseum, for nok var racisme en indlejret del af kolonialismen, men kolonihistorien rummer også andre aspekter end udnyttelsen af sorte.

I virkeligheden er hele opgaven mindre dramatisk, end man skulle tro. Der er, som forfatter og historiker Erik Gøbel udtalte i avisen i fredags, ingen grund til at frygte, at faghistorikere vil male et skønmaleri af slavetransporterne. Videnskabelig metode og nuanceret formidling går hånd i hånd, og et faktabaseret kolonimuseum kan blive en gave til både Danmark og de tidligere koloniers befolkninger.