På landets skadestuer ruster de sig til en weekend med travlhed. Også politiet er klar, og mennesker, der bor i landets bymidter, kan godt finde ørepropperne samt vand og sæbe frem. For efter halvandet års nedlukning af nattelivet blev de sidste restriktioner fjernet i denne uge, og for mange unge bliver weekendens bytur den første fest længe. I den kommende tid følger gymnasiefester og meget andet, og mange 15-16-årige står til at få deres alkoholdebut og dermed blive en del af den særlige danske alkoholkultur. Den hvor man blot skal være 16 år for at købe øl i kiosken, den hvor lærerne betjener fadølsanlægget til skolefesten og skænker op for elever, der ikke er myndige. Og den hvor en ung hver eneste måned dør som følge af alkohol, hvor politiet har travlt med gadevold, og hvor teenagere vælter sanseløst berusede rundt i landets gågader.
Festen er de unge vel undt. Men måske er det værd at overveje, om vi som samfund skal fortsætte festen, hvor den stoppede, eller om coronaen kan være en kærkommen anledning til at gøre op med de negative sider af festkulturen her til lands og skabe nogle bedre og tryggere rammer for de unges fester.
Først tallene. Danske unge har længe været europamestre i druk. De er oftere fulde og drikker hyppigere end jævnaldrende europæere. Selvom debutalderen er steget, og det ikke længere er almindeligt, at 13-årige drikker sig i hegnet, bliver der stadig drukket alt for meget blandt unge på landets gymnasier og erhvervsskoler, og antallet af unge, der ender på sygehuset med alkoholforgiftningen, var støt stigende, før coronapandemien satte en stopper for de fleste fester. Og dermed også de unges alkoholforbrug. For alkohol er for unge såvel som voksne tæt forbundet med socialt samvær, og under pandemien er forbruget faldet mærkbart blandt navnlig de yngste. Og nok så interessant er det, at de ifølge en rapport med data fra 11.500 unge mellem 15 og 20 år ikke har savnet hverken vodkashots eller heftige tømmermænd, men det sociale samvær med vennerne.
De unge vil i den kommende tid igen erfare det drikkepres, som godt halvdelen af de 15 til 25-årige fortæller, at de har oplevet. Men det er et urimeligt pres at lægge på en 16-årig, og ansvaret for at sige fra bør flyttes derhen, hvor det hører til. Til myndigheder, politikere og forældre. 22 interesseorganisationer, sundheds- og børnefaglige foreninger samt regioner og kommuner samt repræsentanter for alkoholindustrien har samlet sig i initiativet Drukfri Ungdom, og ønsket er klart. At Folketinget indfører en ensartet 18-årsgrænse. En grænse, som man kender det fra tobak, og som i øvrigt er almindelig i de fleste andre europæiske lande. Ved samme lejlighed kunne man overveje – som under pandemien – at begrænse døgntilgængeligheden af våde varer.
Vil det løse alle problemerne? Nej, på ingen måde for det tager tid at ændre en kultur. Men det kan lade sig gøre, og det vil være både glædeligt og en stor hjælp til kommende generationer af unge, hvis en af de positive bivirkninger ved den lange nedlukning bliver en ny festkultur med større fokus på det sociale og mindre på procenterne. Det er ikke umuligt.
Festen er de unge vel undt. Men måske er det værd at overveje, om vi som samfund skal fortsætte festen, hvor den stoppede, eller om coronaen kan være en kærkommen anledning til at gøre op med de negative sider af festkulturen her til lands.