Kristeligt Dagblad mener: Lad ikke børn blive en vare

Det Etiske Råd fortjener ros for advarsel mod kommercielt rugemoderskab, skriver Kristeligt Dagblads indlands- og nyhedsredaktør i lederen her

Politikerne bør lytte til Det Etiske Råds grundige og reflekterede argumenter, så vi undgår risikoen for, at rugemoderskab bliver en kommerciel forretning, skriver Kristeligt Dagblads nyheds- og indlandsredaktør.
Politikerne bør lytte til Det Etiske Råds grundige og reflekterede argumenter, så vi undgår risikoen for, at rugemoderskab bliver en kommerciel forretning, skriver Kristeligt Dagblads nyheds- og indlandsredaktør. Foto: Remo Casilli/Reuters/Ritzau Scanpix.

Hvad er et barn værd? Det er et spørgsmål, man etisk set slet ikke bør forsøge at svare på, for naturligvis kan værdien af et menneske – ungt som gammelt – ikke gøres op i kroner og øre.

Det er dog ikke desto mindre, hvad der sker på flere klinikker i udlandet, deriblandt Cypern og Ukraine, når par og enlige fra især rigere lande, deriblandt Danmark, køber sig til rugemoderskab. En kvinde, måske i økonomisk nød, modtager en aftalt sum penge for at blive kunstigt befrugtet, bære og føde et barn, som efter fødslen afleveres til køber, altså barnets kommende forældre.

Denne form for kommercielt rugemoderskab er ikke tilladt i Danmark, hvor man kun må indgå såkaldt altruistisk rugemoderskab, altså en gensidig aftale, der ikke må være en økonomisk gevinst for nogen af parterne.

Udfordringen er bare, at adskillige danske par og enlige har søgt mod udlandet for at gøre, hvad de ikke må i Danmark, nemlig at købe sig til rugemoderskab. Ja, det er en praksis, som skønnes at foregå 200 gange om året, og som, ud over det åbenlyse moralske problem i at gøre børn til en handelsvare, også er fyldt med juridiske komplikationer, hvilket allerede har ført til flere retssager herhjemme.

Derfor er det særdeles glædeligt, at Det Etiske Råd som beskrevet i dagens avis nu tager kraftigt afstand fra kommercielt rugemoderskab, som samtlige 16 rådsmedlemmer betegner som "etisk problematisk".

Samtidig lægger 15 ud af 16 medlemmer op til en lempelse af reglerne for altruistisk rugemoderskab, blandt andet ved at tillade brugen af sundhedspersonale til både at vurdere forældrenes egnethed og oplyse om risici. 12 ud af 16 medlemmer mener samtidig, at man bør lempe mulighederne for at skabe kontakt mellem en rugemoder og et kommende forældrepar, eksempelvis via annoncer.

Her er der dog grund til at træde på bremsen, for mens det altruistiske element kan være ganske oplagt, hvis eksempelvis en søster eller veninde hjælper et barnløst par, bevæger man sig straks i retning af en professionalisering og kommercialisering, når en potentiel rugemoder skal sælge sin ydelse i en annonce. At være rugemoder skal ikke være et job, men bør være en enkeltstående håndsrækning, en kærlig gestus.

I en tid, hvor individets rettigheder ofte vægtes højest, kan det være svært for eksempelvis homoseksuelle og barnløse par at give slip, hvis de ikke kan få opfyldt deres højeste ønske, nemlig ønsket om et barn. Ønsket er forståeligt og såre menneskeligt, men etisk kan det ikke forsvares, at man politisk rykker sig nærmere og nærmere opfattelsen af et barn som en rettighed – og endda en rettighed, som systemet og lovgivningen skal sikre adgang til. Det understreger Det Etiske Råd med sin velargumenterede og grundige udtalelse, og man kan kun håbe, at et politisk flertal her tør følge rådets anbefaling: Lad ikke børn blive en vare.

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.