Kristeligt Dagblad mener: Landsholdet er ikke det eneste, der samler danskerne

Danskerne findes i mange modeller, men en dansker er alligevel let at kende. Vores historie og fælles værdier gør os til ét folk

"Sidste sommer blev herrelandsholdet hyldet for at trække det danske folk ud af corona-skjulet og samle unge og gamle på tværs af politiske holdninger og baggrund. Her var danskerne fælles om at være danske," skriver redaktøren.
"Sidste sommer blev herrelandsholdet hyldet for at trække det danske folk ud af corona-skjulet og samle unge og gamle på tværs af politiske holdninger og baggrund. Her var danskerne fælles om at være danske," skriver redaktøren. . Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix.

Hvem er danskerne? Hvad bringer os sammen, og hvad skiller os ad? De spørgsmål har Kristeligt Dagblad stillet i en nylig artikelserie om danskernes liv og værdier.

Her har man i en række interviews kunnet møde danskere, der ved første øjekast er umanerligt forskellige i alt fra alder, boligform og bopæl til livssyn, tro og bekymringer. Men kigger man nærmere, er forskellene til at overse, og det står ganske klart, at hver og en af de interviewede er dansker. Ikke englænder, tysker eller qatarer. For på trods af forskelligheder er der noget, der binder os sammen og gør os til et folk.

Det særligt danske findes i vores fælles historie og i det samfund, det danske folk har bygget op, som indebærer både folkekirke og religionsfrihed, folkeskoler og friskoler. Danskheden findes i vores blik på verden, vores måde at leve på, tænke på, handle på og aflæse hinanden på. I de usynlige koder og normer, alle kender uden at have fået forklaret, og som vi hele tiden helt udramatisk agerer i og ud fra.

Danskheden viser sig også i disse dage, hvor øjnene er rettet mod en af nationens stoltheder, herrelandsholdet i fodbold, der deltager i det igangværende VM i Qatar. Sidste sommer blev herrelandsholdet hyldet for at trække det danske folk ud af corona-skjulet og samle unge og gamle på tværs af politiske holdninger og baggrund. Her var danskerne fælles om at være danske.

Lidt anderledes ser det ud i år, hvor flere har svært ved at finde glæde i at heppe på det danske landshold, selvom de egentlig gerne ville. Nogle vælger helt at boykotte slutrunden, mens andre ser alle kampe og støtter det danske landshold fuldt ud.

Paradoksalt nok er alle valgene udtryk for danskhed. For årsagen til, at VM i Qatar tiltrækker sig vores kritiske blik, er i bund og grund, at landet og måden, slutrunden er blevet til på – med afsæt i korruption og umenneskelige arbejdsvilkår – bryder med de værdier, vi i Danmark er fælles om.

På samme måde bryder Det Internationale Fodboldforbund Fifas forbud mod det regnbuefarvede "One Love"-anførerbind med de danske frihedsværdier, og forbuddet høster derfor også kraftig kritik blandt danske debattører.

I Tyskland har Fifas forbud mod anførerbindet ført til, at dagligvarekæden Rewe har trukket sig som sponsor for det tyske herrelandshold. At det samme ikke er sket i Danmark, er måske også udtryk for danskhed. For det handler ifølge flere om, at sponsorerne ikke vil opfattes som nogen, der svigter det danske landshold – det vinder man nemlig ikke danskernes kærlighed på.

Så hvem er danskerne? Måske er svaret: Et folk, der elsker fodbold og ved, hvornår noget ikke går i spænd med danske værdier, men ikke helt ved, hvad man som dansker kan gøre ved det.

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.