DEN TYSKE DIGTER GOETHE tillægges ofte citatet: ”Man mærker hensigten og bliver forstemt.” Her cirka 200 år efter kan man efter endt læsning af det seneste påfund fra EU-Kommissionen mageligt stramme sentensen og udbryde: ”Man både ser og hører hensigten – og bliver rædselsslagen.”
I ramme alvor er medarbejderne på kommissionskontorer i Bruxelles og Luxembourg blevet anbefalet at undlade kristne termer i beskrivelser af julen. Eksempelvis må man ikke omtale det stressende ved ”juletiden”, men bør i stedet sige ”ferietiden”. Alle EU-borgere er jo ikke kristne, lyder argumentet. Mon man så også får ferielys i øjnene ved udsigten til de mange feriegaver, man får i ferieferien?
DET FÅR VI ALDRIG svar på, for nu har EU trukket det famøse dokument med den sigende titel #UnionOfEquality tilbage, men man skal ikke være kyniker for at konkludere, at Kommissionen sikkert prøver igen næste år. En af de værste sider af amerikansk politisk korrekthed – den forceret neutrale omtale af borgernes tro og højtider – er på vej til Europa, og det er ikke nogen god jule-, undskyld feriegave.
Det er misforstået lighedsmageri at tro, at bare fordi alle europæere ikke er kristne, så skal ingen europæere ”udsættes” for kristne termer. Som om den gennemsnitlige kulturhindu, der måtte være på besøg i Europa, bliver krænket over, at man her lidt nord for kristendommens vugge ønsker ”god juleferie”.
Nu er der selvfølgelig den mulighed, at det ikke så meget er hverken hinduer, jøder eller buddhister, man nødig vil krænke med åbenbart utidig kristen sprogbrug, men den muslimske befolkningsgruppe i Europa. Men så havde det unægteligt være mere fair for alle parter, hvis Kommissionen havde tonet rent flag og sagt, at her tager vi hensyn til et mindretal, og så kunne alle – inklusive de mange muslimer, der er ligeglade med, om man siger juletid eller ferietid – tage debatten med åben pande. Men slige konsistente argumenter befatter penneførerne bag #UnionOfEquality sig ikke med. Så hellere være på den sikre side og forsøge at gøre alle glade, hvorved ingen som bekendt bliver glade.
I MODSÆTNING TIL, hvad initiativtagerne bag dokumentet muligvis antager, betyder tro og højtider rent faktisk noget for millioner af EU-borgere. Det må alle medlemmer af samtlige trosretninger have lov til at tale højt om. Ellers er det jo én bestemt trosretning – ateismen eller sekularismen – der får lov at definere, hvad alle andre må sige og ikke sige, og det er intolerant.
Så i pluralismens og tolerancens navn bør alle i år højt istemme et ”god juleferie”, også til penneførerne bag lighedsdokumentet. Det er nemlig forfærdeligt at leve i et samfund, hvor et centralistisk sprogpoliti hersker.