Kristeligt Dagblad mener: Man kan kun undre sig over, at det tog Socialdemokratiet så længe at åbne for pengekassen

Beløbet, der mere permanent skal redde Lex.dk, er uhyre beskedent i den siddende regerings normale optik. Så beskedent, at man kun kan undre sig over, hvorfor det varede så længe, før Socialdemokratiets kulturordfører fredag tøvende åbnede for pengekassen

Indtil fredag styrede regeringen med åbne øjne Danmark i retning af en situation, hvor vi som land ikke længere kunne sige, at vi har en vedligeholdt, troværdig og fælles registrering af vores viden i form af et national-leksikon. Tanken er mærkværdig. Den kan vel bedst sammenlignes med, at man fra politisk hold lod det svæve i det uvisse, om staten ville fortsætte med at finansiere Det Kongelige Teater, Nationalmuseet eller DR.

Lex.dk, som er navnet på det digitale opslagsværk, har brug for et statsligt tilskud på knap 20 millioner kroner om året for at kunne vedligeholdes og udvikles og dermed undgå lukning. Til sammenligning bruger staten hvert år et beløb på DR, der er over 150 gange større. Og, for nu at fortsætte DR-parallellen, så udgør det beløb, som Lex.dk efterspørger i støtte fra fælleskassen, under en tiendedel af den besparelse, som en tidligere regering pålagde DR fra 2022, men som S-regeringen ved sin tiltræden annullerede. Ikke desto mindre lever Lex.dk for indeværende af en særbevilling, der snart udløber.

Beløbet, der mere permanent skal redde Lex.dk, er med andre ord uhyre beskedent i den siddende regerings normale optik. Så beskedent, at man kun kan undre sig over, hvorfor det varede så længe, før Socialdemokratiets kulturordfører fredag tøvende åbnede for pengekassen. For det er, som det lige er fremgået, ikke småbeløb, der optager regeringen, når det handler om public service. Og Lex.dk er lige netop public service. Endda public service fra øverste hylde.

Oprindelig har denne public service imidlertid været drevet for private penge. Og det er der intet forkert i. Problemet er bare, at skaberne af Lex.dk, som er en række forlag og universiteter, har måttet opgive at drive Lex.dk på kommercielle vilkår. Brugerne kan ikke betale, hvad det koster forskerne at kvalitetssikre informationerne. Opgaven med at overtage og løbende opdatere Lex.dk’s 225.000 artikler er med andre ord en klassisk public service-opgave: Fællesskabet træder til for at sikre dét af samfundsmæssig værdi, som ikke kan klare sig på markedets vilkår.

Lex.dk er den eneste samlede vidensportal, hvor offentligheden kan være sikker på, at de oplysninger, der findes, er leveret af eksperter med fagligheden i orden – på dansk. Hver måned bruger 1,2 millioner mennesker artiklerne, der stammer fra de ypperste værker herhjemme inden for genren troværdig oplysning, blandt andre Den Store Danske Encyklopædi, Trap Danmark og Dansk Biografisk Leksikon.

Politikere efterlyser ofte dannelse. Med rette. At de nu – som det ser ud til – beslutter at holde hånden under Lex.dk, er at praktisere dannelse. Mere indviklet er det ikke. Og som Venstres kulturordfører, Jan E. Jørgensen, siger andetsteds i dagens avis:

”At lade være ville svare til at lukke Storebæltsbroen, fordi man ikke synes, man har råd til at lægge ny asfalt på.”