Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Kristeligt Dagblad mener: Maren Uthaug tager fejl. Alt ved kristendommen undertrykker ikke kvinder

I dagens Danmark er der flest kvinder både blandt præster, kirkegængere og menighedsrådsmedlemmer

Forfatter Maren Uthaug er aktuel med romanen "11%". Heri er der en kommentar til kristendommens i hendes øjne patriarkalske grundsyn.
Forfatter Maren Uthaug er aktuel med romanen "11%". Heri er der en kommentar til kristendommens i hendes øjne patriarkalske grundsyn. . Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix.

Alt ved kristendommen er kvindeundertrykkende. Sådan siger forfatter Maren Uthaug i Kristeligt Dagblad i dag. Det lyder som et ekko af ideologier, der var normale i 1970’erne og 1980’erne i en del medier og undervisningslokaler. Men i dag udtaler meget få sig så kategorisk om en hel religion.

Det er tankevækkende, at denne ideologi stadig findes i ufortyndet form. For alle, der har beskæftiget sig med religionshistorie, ved, at det er faktuelt forkert.

Den britiske historiker Tom Holland har gjort en pointe ud af, at det forholder sig modsat:

Det var kristendommen, der spredte idéen om den enkeltes værdighed, som hen ad vejen også førte til kvinders ret til selvbestemmelse. Den tanke findes mange steder i Bibelen. I en fortælling vender hyrden ryggen til de 99 får og går ud for at lede efter det ene, der er forsvundet. Dette ene væsen er uerstatteligt og elsket. Det har en uopgivelig værdighed.

Værdighedens udvikling er velbelyst i den europæiske idéhistorie. Ordet betød oprindeligt noget andet i det førkristne Rom, men har gennem århundreders teologisk formning fået den betydning, vi kender i dag. Værdigheden er blevet kristnet.

Den bevægelse giver Tom Holland er andet eksempel på: Grækerne opfandt demokratiet  før kristendommens fødsel. Men kvinder havde ikke stemmeret. Det fik de først efter århundreders kristning af Europas bevidsthed. Idéen om den enkeltes ubetingede værdi befrugtede først demokratiet, da kristendommen havde lagret sig i kulturen, og den slags tager mange århundreder.

Der har været masser af kvindeundertrykkelse i kirkens historie, også i protestantismens historie. Protestanter dræbte ved hekseafbrændinger tusindvis af kvinder. Men hvis man deraf slutter, at alt ved kristendommen er kvindeundertrykkende, har man ikke sat sig ordentligt ind i sagerne.

Den kristne kirke, der opstod for to årtusinder siden, var fra begyndelsen populær blandt kvinder. De sluttede sig i stort antal til den nye bevægelse. Det var der en grund til. Kvinder fik blandt andet mulighed for at opnå større social status.

Et af de håndgribelige udtryk for dette var, at pigebørn fik større værdi, end de før havde haft i Romerriget. Ethvert menneske har nemlig værdighed.

I dagens Danmark er der flest kvinder både blandt præster, kirkegængere og menighedsrådsmedlemmer. Den udvikling begyndte ikke med ungdomsoprøret. Allerede i 1903 fik kvinder valgret til menighedsråd. Kirken gav kvinder rettigheder, før det politiske demokrati gjorde.