Kristeligt Dagblad mener: Medier bør huske, at USA's valg ofte afgøres af værdipolitik

USA er et land af indvandrere og har været det fra første færd. På trods af talrige nationale kriser op gennem historien har det på mange måder plagede land aldrig rigtig mistet sin tiltrækningskraft. Immigrantbølgerne er kommet forskellige steder fra. I dag er det ikke fattige danskere eller andre europæere, der bosætter sig på prærien som for 100-150 år siden, men primært de såkaldte latinoer fra Mexico og andre spansktalende lande, der vil ind i landet.

Nu som nærmest altid er immigration et politisk potent emne, der kan afgøre valg, og lige nu sker en forrykkelse af status quo på feltet. Det er derfor af afgørende betydning at lade viden og nuancer, og ikke fordomme og ønskescenarier, styre mediernes dækning af det kommende valg i indvandrerlandet USA. 

Kristeligt Dagblad er taget til den mexicanske grænse og kan i dagens avis berette, at en af de senere års helt store vedtagne sandheder blandt journalister og eksperter om venstre- og højrefløjen i USA er forkert.

I årevis hed det sig, at USA nærmest pr. automatik ville blive mere demokratisk og venstreorienteret i fremtiden, for andelen af latino-vælgere er voksende, og "alle ved jo", at indvandrere stemmer på det formodet indvandringsvenlige parti demokraterne.

En af de senere års mest indflydelsesrige politologiske bøger hedder "The Emerging Democratic Majority" (Fremkomsten af det demokratiske flertal), hvor tesen om den nærmest automatiske venstreorientering af USA er formuleret. Men nu viser det sig, at latinoer på det helt afgørende værdipolitiske spørgsmål om indvandring ikke opfører sig, som bogens forfattere spåede. Til amerikanske medier har den ene af ovennævnte bogs to forfattere Ruy Teixeria udtalt de klargørende ord:

"Én ting, der er meget vigtig at vide om latinamerikanere, særligt arbejderklassevælgerne, er, at de ikke er liberale. De er moderate eller konservative på den politiske skala. Særligt i værdipolitiske spørgsmål."

Det kunne andre måske nok have forklaret ham for længe siden, men tesen om, at indvandrere stemmer på demokraterne har muligvis vist sig at passe så godt med forfatternes og andre eksperters ønsketækning, at det ikke var umagen værd at efterprøve den på virkeligheden. Og i virkelighedens verden rykker latinoerne markant mod højre.

I 2016 vandt Hillary Clinton latinoernes stemme med 36 procentpoints forskel. Men i 2020 var forskellen på Joe Biden og Donald Trumps andel af latinovælgere kun 21 procentpoint. Latino-vælgere er til eksperternes overraskelse optaget af lov og orden og ønsker ikke kriminelle indvandrere ind i landet. Hvis de fortsætter med at opfatte demokraterne som blødsødne over for grænsekontrol og republikanerne som håndfaste ordenshåndhævere, så er et afgørende vælgerskred i vente. 

Man siger undertiden, at det altid er økonomien, der afgør valg. Under Bill Clinton blev det endda populært at sige: "It's the economy, stupid" - det er økonomien, dummernik - efter en magtfuld rådgiver i regeringen. Men man kan med ligeså stor ret sige: "Det er værdipolitikken, dummernik", for i et land som USA betyder værdier lige så meget som økonomisk egeninteresse, og vælgerne vil tilsyneladende gå langt for at komme illegal indvandring til livs. Er det godt eller skidt? Det kan man være politisk uenige om. Men medier og eksperter bør altid videreformidle fakta og aldrig lade ønsketænkning stå i vejen for en kvalificeret dækning af værdipolitik.