Kristeligt Dagblad mener: Mette F., lad ikke ensomhed være prisen i kamp mod corona

Hvis afstand er et svækket fællesskab, ikke kun som en fysisk måleenhed, kan der kun opfordres til, at man i denne corona-omgang har bedre øje for restriktionernes eksistentielle pris

"Corona kan både være en katalysator for og forstærker af ensomhed, og det element bør i stigende grad flettes ind i diverse coronastrategier," skriver Morten Rasmussen.
"Corona kan både være en katalysator for og forstærker af ensomhed, og det element bør i stigende grad flettes ind i diverse coronastrategier," skriver Morten Rasmussen. Foto: Johanne Teglgård Olsen.

Fra et sundhedsfagligt synspunkt var det både fornuftigt og logisk, da statsminister Mette Frederiksen (S) på sit allerførste pressemøde om corona i marts 2020 kunne fortælle, at vi nu skulle ”stå sammen ved at holde afstand”. Men i dag ved vi, at afstandskrav, nedlukninger og forsamlingsloft menneskeligt og eksistentielt har haft en pris, som for mange vil trække længere spor end coronakrisen: ensomhed.

Ældre sad alt for længe alt for isoleret – for nogle med den følge, at de også døde i ensomhed. Unge blev fjernet fra de sociale fællesskaber, der netop i ungdommen er centrale for trivsel og udvikling. Børn blev i flere måneder undervist via en computerforbindelse – for nogle med den konsekvens, at de blev ramt af tristhed og angst i en grad, de ikke har formået at overvinde.

I GÅR KUNNE Mette Frederiksen (S) så på sit foretrukne medie, Facebook, meddele, at ”nye tiltag bliver nødvendige for at bryde smittekæder”.

Sundhedsfagligt er det et regnestykke, der også denne gang giver god mening. Men hvis man vover sig ud i også at betragte afstand som et svækket fællesskab, ikke kun som en fysisk måleenhed, kan der kun opfordres til, at man i denne omgang – med en voksende grad af vaccination i befolkningen – har bedre øje for restriktionernes eksistentielle pris. Eller som den norske præst Per Arne Dahl citeres for i dagens avis:

”Pandemien med dens ensomhed og sårbarhed har skabt et nærmest desperat behov for at komme sammen. (...) Vi kan håbe på en ny menneskelighed, hvor gæstfrihed trumfer ensomheden og desperationen.”

Al ensomhed skal ikke forklares med coronarestriktioner, men har været et vilkår i alle samfund til alle tider, hvilket også afspejles i serien ”Ensomhed i julen”, som Kristeligt Dagblad bringer i denne tid. Men corona kan både være en katalysator for og forstærker af ensomhed, og det element bør i stigende grad flettes ind i diverse coronastrategier.

Hvordan Danmark skal påvirkes af restriktioner, er en politisk beslutning, taget på baggrund af sundhedsmyndighedernes vurderinger.

Men hvordan vi menneskeligt påvirkes, er et fælles ansvar. Og ofte skal der ikke meget til – et telefonopkald, et venligt brev, en kop kaffe med behørig afstand – før ensomhed erstattes af fællesskab og følelsen af at være set og anerkendt. Her kan vi alle gøre mere, både i juletiden, under corona og generelt. Og så vil man opleve, at den lille indsats, man yder, kommer tifold tilbage, også for en selv. For som præst Per Arne Dahl siger ”i stedet for at snakke om gæstfrihed som en udfordring og en udgift, må vi se på gæstfrihed som en berigelse og velsignelse”.

Vi nærmer os årets mørkeste dag, og også i overført forstand kan det med stigende smittetal, nye coronavarianter og flere restriktioner være svært at se lyset. Men ligesom kalenderen snart går mod lysere tider, kan vi alle bringe lys i hinandens liv. Lad os gøre det.