Vis mig hvem, du er nabo til, og jeg skal sige dig, hvor meget du tjener. Cirka.
Trods regeringens erklærede mål om at få flere boligområder, hvor rige og fattige bor side om side, går det den stik modsatte vej. Som omtalt i dagens avis er Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en undersøgelse nået frem til det resultat. Ordet ghetto kan efterhånden bruges om mange boligområder, uanset om de mest bebos af fattige, rige eller folk med mellemindkomster.
Er det et problem? Bestemt. Skræmmebilledet er USA, hvor man kan finde mange velhaverkvarterer barrikaderet bag høje hegn, bomme og overvågningskameraer. Mens andre bydele lige i nærheden kan være ved at gå til i vold og social deroute. Der skal Danmark under ingen omstændigheder hen, men hvordan undgår vi det?
Det er der ingen enkle svar på i et land, hvor borgerne heldigvis fortsat kan bosætte sig, hvor de vil. Politisk kan man have alle gode intentioner om, at boligområder helst skal bestå af blandede boligtyper - leje-, ejer- og andelsboliger af alle størrelser, både billige og dyre. Netop de intentioner havde regeringen, Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten og Kristendemokraterne, da de sidste efterår i et forlig enedes om at bruge ti milliarder kroner over 13 år på at få flere billige boliger spredt ud over hele landet.
Aftalen kommer desværre ikke til at ændre meget i det store billede. Den vil ikke sænke efterspørgslen og jordpriserne i de mest eftertragtede områder, og den vil ikke skaffe afgørende flere billige boliger i de dyreste kvarterer, for eksempel nord for København. Den bedre stillede del af middelklassen vil fortsat isolere sig fra andre samfundsgrupper, fordi den kan - og fordi den økonomiske politik har gjort det til en guldrandet forretning at være boligejer især i de største byer. Indtil for nylig var renten faldet næsten uafbrudt gennem tre årtier. På papiret har det gjort alle danskere til millionærer, gennemsnitligt betragtet. I realiteten går der imidlertid et dybt skel mellem de lidt ældre befolkningsgrupper, som kom ind på boligmarkedet i tide, og de yngre, som er efterladt udenfor.
Der er radikale måder at åbne denne ejerboligfest på - for eksempel kunne man afskaffe rentefradragsretten og adgangen til at tage lån uden afdrag. Risikoen er bare, at den slags tiltag i dagens usikre situation vil sende titusinder på tvangsauktion og få boligmarkedet til at ramle. Det vil reelt lukke festen til skade for samfundet.
Derfor er der ingen mirakelkure til en mere blandet beboersammensætning i boligkvartererne. Det ville også være den ærlige besked fra de partier, som drømmer om det. Det bedste ville være, hvis flere borgere selv erkendte, at de og deres børn i mange tilfælde nok ville være godt tjente med af at flytte ind, hvor naboerne ikke nødvendigvis ligner dem selv. Men de erkendelser kniber det med. Ærgerligt nok.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.