Kristeligt Dagblad mener: Midtvejs-mirakel bør blive et farvel til Trump

Det amerikanske midtvejsvalg er en overvældende sejr til Det Demokratiske Parti

"Selv mange tidligere svorne Trump-tilhængere begynder nu at fornemme, at tiderne er for alvorlige til trumpismens kaos og løgne," skriver chefredaktør Jeppe Duvå i denne leder.
"Selv mange tidligere svorne Trump-tilhængere begynder nu at fornemme, at tiderne er for alvorlige til trumpismens kaos og løgne," skriver chefredaktør Jeppe Duvå i denne leder. . Foto: Jonathan Ernst/Reuters/Ritzau Scanpix.

Det amerikanske midtvejsvalg, der omsider er nogenlunde opgjort, blev et knusende farvel til Trump-æraen. Demokraternes fastholden af flertallet i Kongressens ene kammer, Senatet, og deres meget mindre end ventede nederlag i det andet kammer, Repræsentanternes Hus, er i realiteten en overvældende sejr til Det Demokratiske Parti. Den er mere end det. I lyset af hvordan midtvejsvalg normalt arter sig, er det også en næsten usandsynlig sejr, hvilket meget passende har fået nogle til at kalde valget for midtvejs-miraklet.

Én ting er, at valget faldt ganske anderledes ud end den storsejr til Republikanerne, som prognoser havde forudsagt. Et andet og vigtigere budskab fra valget er, hvor stor en lede flertallet af de amerikanske vælgere føler ved tidligere præsident Donald Trump.

Det, der beviser trætheden ved Trump, er mere end noget andet, at Demokraterne kunne bremse den ventede "republikanske tsunami" i en situation, hvor Demokraternes siddende præsident, Joe Biden, er så upopulær på tværs af partiskel, som han er. Der er tale om en præsident, der – hvad enten det er retfærdigt eller ej – har store problemer med at overbevise amerikanerne om, at han fylder sit embede ud på tilfredsstillende vis.

Alligevel kunne Joe Bidens parti tiltrække vælgere nok til at gøre de republikanske sejrsdrømme til skamme. Selv med en mere populær demokrat i Det Hvide Hus end Joe Biden ville meget få have ventet, at hans parti kunne klare sig så godt ved valget i tirsdags, som det gjorde. Siddende præsidenters parti plejer næsten altid at gå tilbage ved midtvejsvalgene. Det er egentlig logisk nok: Vælgerne kan relativt omkostningsfrit give den siddende præsident et gult kort. Han går alligevel ingen vegne de næste to år, og han kan stadig nå at rette op, ræsonnerer vælgerne.

Når dertil lægges, at Joe Bidens første to år som præsident er faldet sammen med en stribe ubehagelige fænomener, som vælgerne plejer at straffe siddende præsidenters partier hårdt for, og hvoraf den raserende inflation er den værste for de almindelige amerikanere, ja, så er det ikke underligt, at Demokraternes moralske sejr kalder på ord som mirakel.

En politisk manipulator som Trump var en uansvarlig leg for det amerikanske demokrati, som det troede, at det kunne tillade sig, så længe alting i økonomien og det meste ude i verden så ud til at gå godt for USA. Selv mange tidligere svorne Trump-tilhængere begynder nu at fornemme, at tiderne er for alvorlige til trumpismens kaos og løgne.

Derfor gik det dårligt ved det overståede valg for republikanske kandidater, der hældede for meget til Trump. Og det gik godt for dem, der turde træde ud af hans skygge – som valgets store, positive overraskelse på den republikanske side, Florida-guvernøren Ron DeSantis. Hans sejr i tirsdags er gode nyheder for Republikanerne. DeSantis kan skubbe Trump til side op til præsidentvalget i 2024 og give amerikanerne et værdigt valg.

Der findes en tid efter Trump, og den blev indvarslet ved dette valg.

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.