Kristeligt Dagblad mener: Midtvejsvalget handler om at bremse Trump

Demokraterne er blevet kapret af en venstrefløj, de færreste amerikanere kan se sig selv i. Alligevel må man håbe, at de vinder midtvejsvalget tirsdag. Alternativet er, at Trump vil opleve valget som en billet til at vende tilbage i 2024

Tidligere præsident Trump udfordres i sit eget parti af politiske stjerner.
Tidligere præsident Trump udfordres i sit eget parti af politiske stjerner. Foto: Joe Raedle/AFP/Ritzau Scanpix.

Det lyder kynisk, men set fra Europa er det næsten ligegyldigt, hvem der vinder det amerikanske midtvejsvalg tirsdag, så længe valget ikke kommer til at berede vejen for Donald Trump som præsidentkandidat i 2024. Desværre er der udsigt til, at det netop er, hvad der kan ske, når stemmerne til Kongressens to kamre er talt op.

Demokraterne, den siddende præsident Joe Bidens parti, er blevet kapret af yderligtgående identitetspolitiske kræfter, hvis dagsordener er så fjerne fra almindelige, fornuftige amerikaneres hverdag, at selv mange medlemmer af kernedemokratiske vælgergrupper som latinoer – og andre store grupper af kristne – er blevet skræmt væk. Biden måtte indgå striber af studehandler med sit partis for tiden halv-rabiate venstrefløj for at vinde præsidentvalget i 2020. Det kan han komme til at betale prisen for ved tirsdagens valg.

Tidligere præsident Trump udfordres heldigvis i sit eget parti af politiske stjerner, der meget vel kan nå at stige så højt, at de kan melde sig i den kommende præsidentvalgkamp og dermed blokere for Trumps ambitioner om at genindtage Det Hvide Hus i 2024. En af dem er Floridas guvernør, Ron DeSantis. Han er på mange måder politisk samme sted som Trump, hvilket vil sige et helt andet sted end de fleste europæere.

Det afgørende er imidlertid noget andet: Ron DeSantis er ikke Trump. Han er kort sagt ikke konstitutionelt amoralsk og labil og dødsensfarlig for ethvert politisk system, der regner rationalitet og forudsigelighed for kardinaldyder. Det er det helt specielle ved fænomenet Trump: Hans afgørende problem er ikke politik. Det er personlighed.

Man må håbe, at Demokraterne vinder i dag – stik imod prognosernes tale. Ikke fordi de, som antydet, i særlig grad fortjener det. Men fordi et nederlag til Republikanerne ved dette midtvejsvalg vil være den bedste måde at fremme de kræfter i Det Republikanske Parti, der erkender nødvendigheden af et opgør med Trump og hele det regime af vulgaritet og usikkerhed, han står for.

Amerikanerne er en splittet nation, der ved midtvejsvalget i dag skal prøve at finde et fælles grundlag for at leve videre med hinanden. Historien viser, at det ikke er umuligt. USA har formået at genfinde sig selv, også når endnu værre kræfter end de nuværende har revet og slidt i den amerikanske sjæl fra modsatte hjørner.

Urolighederne i USA's storbyer i forbindelse med både borgerrettighedskampen og modstanden mod Vietnamkrigen i 1960'erne og 1970'erne efterlod et land, hvor striden mellem samfundsgrupper – og disses strid med hele det amerikanske politiske system – var endnu mere graverende end den nutidige. Alligevel kom USA sig. 100 år forinden havde De Forenede Stater udkæmpet 1800-tallets blodigste krig, Den Amerikanske Borgerkrig, med hinanden. Også det sår fik amerikanerne til at hele så meget, at unionen kunne leve og blomstre som stor- og supermagt.

Det ser mørkt ud for USA som det anker, verden igen har fået så meget brug for i urolige tider. Håber ligger i, at USA har det med at gøre pessimismen til skamme.

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.