Hvad er det egentlig, vi vil med vores velfærd? Dette yderst relevante spørgsmål rejste statsminister Mette Frederiksen (S) i sin usædvanligt konkrete nytårstale, hvor hun selv kom med rette svar; nemlig relationer, nærvær, omsorg og faglighed. Hvor sidste års nytårstale mest af alt var en bagudskuende hyldesttale til fællesskabet og egne bedrifter i coronahåndteringen, har statsministeren nu lagt offensivt og nytænkende fra land i 2022 med et løfte om at starte helt forfra på ældreområdet. Det skal ske i form af en ny lov, der skal sætte kommunerne fri og afskaffe den omfattende, kafkaske regulering på området.
Og statsministeren skal have ros for at komme ud af sin centralistiske komfortzone og erkende, at ”vi endnu ikke har den ældrepleje i Danmark, som vores ældre har fortjent”. For som det er påpeget mange gange før på denne plads, er der behov for en helt anden tankegang, da ældreplejen og plejehjemmene er til for de ældres skyld.
Det bør regeringen og Folketingets partier hele tiden have for øje, når de forhandler om den nye, slanke ældrelov, for der er – som statsministeren også siger – netop brug for et velfærdssamfund med mere hjerterum end kontrol. Det duer ikke med mere af det samme, lyder det også fra flere faglige organisationer. De er især trætte af et visitations- og dokumentationssystem, som havde en hæderlig hensigt med at sikre mere retssikkerhed, men som i praksis ikke har gavnet de ældre og gjort varme hænder kolde.
Regelrytteriet er dog så langt fra hele forklaringen på problemerne i ældre- og sundhedsplejen. Som de efterhånden utallige såkaldte enkeltsager, der er blevet afdækket over de senere år, viser, er der også problemer med dårlig ledelse, dårlig moral og medarbejdere uden passion for deres job, og de problemer bliver næppe mindre, bare fordi man afskaffer nogle regler. Ligesom der næppe kommer til at være et rykind af kvalificeret, empatisk arbejdskraft på området, bare fordi man fjerner en masse cirkulærer.
Derfor handler det om frihed under ansvar med klare aftaler og målsætninger. Og ikke om at standarderne i ældreplejen skal blive endnu mere forskellige fra kommune til kommune, men om, at der stadig skal være ordentlige retningslinjer, så dem, det hele handler om, kan vide sig sikre på, at de får den omsorg og hjælp, de har krav på.
Ældreplejen var et af de temaer, som flest vælgere var optagede af ved kommunalvalget i november, hvor Socialdemokratiet fik en vælgerlussing, så statsministeren ser ud til at have lyttet efter. Nu skal hun bevise, at hun kan leve op til sine ord om at lade ”de ældre få den kærlighed og pleje, som livets efterår kræver”. Mindre bureaukrati lyder godt, men gør det ikke alene.