Alle ønsker en retfærdig, gennemskuelig og mindst muligt stress-skabende vej for unge mennesker, der søger ind på de attraktive uddannelser. Dem, hvor der er mange flere ansøgere end studiepladser.
Problemet er, at det formentlig er umuligt at opfylde alle tre ønsker på én gang. Hvis sorteringen af ansøgerne er gennemskuelig og retfærdig, skaber den stort præstationspres og karakterræs. Hvis udvælgelsen derimod sker med mest muligt henblik på ikke at skabe stress hos ansøgerne, er det meget sandsynligt, at processen bliver uigennemskuelig eller direkte favoriserer ansøgere fra bestemte sociale og kulturelle baggrunde.
Det er med andre ord dilemmaer, hvor de folkevalgte bliver nødt til at indse, at de næppe kan løse alle på en gang. Ikke desto mindre er det prisværdigt, at regeringen tidligere på ugen kom med et udspil til et "nyt og forbedret optagelsessystem". Tankegangen er, at der skal være en grænse for, hvor højt et karaktergennemsnit der kan kræves til en optagelse på en videregående uddannelse. Regeringen mener, at kravet højst må være 10.
Det er en fin og nem retningslinje at udstede. Men den løser jo i sig selv ingenting. Til gengæld rejser den de netop nævnte spørgsmål. Når nu der er mange flere med det nødvendige 10-tal i snit, som gerne vil studere psykologi, end der er plads til på universiteterne - for slet ikke at sige behov for i samfundet - hvordan udvælger man så de rigtige blandt alle dem, der har det krævede snit på 10?
Hidtil har man som bekendt sorteret med et meget højt karaktergennemsnit som adgangskrav. Psykologi på Københavns Universitet krævede sidste år 10,8. Desværre sikrer det formentlig kun, at fremtidens psykologer er gode til én ting: at gå i skole. Om det ude i virkeligheden også er dét, der skaber en god og klog psykolog, er nok tvivlsomt.
Derimod kan erfaringer fra andet end skolebænken samt viden om, hvordan mennesker interagerer på eksempelvis arbejdspladser og i andre miljøer end det, man selv kommer fra, tænkes at være rigtigt relevante.
Regeringens udspil vil sætte "en individuel, fagspecifik vurdering" som udvælgelseskriterium for dem, der så har det nødvendige 10-tal. Det kan for eksempel være interviews med ansøgeren. Det lyder fornuftigt, men kolliderer efter alt at dømme med ønskerne om at mindske præstationskulturen og skabe gennemskuelighed. Som flere eksperter pegede på her i avisen i går, så kan udspillet skabe mere social ulighed i optagelsen, fordi prøver, der ikke lægger vægt på noget nogenlunde entydigt som karakterer, favoriserer unge med højt uddannede forældre.
Altså det modsatte af udspillets mål om også at "rydde op i socialt skæve udvælgelseskriterier".
Men at der skal ske noget, og at regeringens intention er den rigtige, er jordemoderuddannelsen et grumme godt eksempel på. Når alt kommer til alt, er 80 procent af jordemoderens arbejde avanceret teknik og fremragende håndværk. Hvis barnet ligger forkert, er viden om diskursanalyse ikke meget værd. Det er derimod overblik, handlekraft og konkret viden. Et optagelsessystem, der ikke desto mindre fokuserer på karakterer og kræver et gennemsnit på 10,9 af kommende jordemødre, trænger ganske indlysende til at blive reformeret.