Vi har været der før, og nu er vi der igen. Flere bydele rundtomkring i landets hovedstad plages af skyderier. Volden eskalerer, unge mennesker bliver dræbt, utrygheden blandt byens øvrige borgere breder sig, og politiet kæmper med at genvinde kontrollen.
Det efterhånden velkendte drama har fået navnet bandekonflikt – og i det 21. århundredes København dækker det typisk over, at rivaliserende grupperinger i kriminelle indvandrermiljøer kæmper om magten over det lukrative marked for euforiserende stoffer.
At vold og kriminalitet er en del af dagens orden i større byer, hvor efterspørgslen efter illegale stoffer er stor, ved vi godt. Og mange vil sige, at der altid vil være mennesker, som er klar til at møde den efterspørgsel. Engang hed de gangstere, så hed de rockere, og i dag er det altså indvandrerbander. Men det er kun en del af sandheden, og hvis vi som samfund faktisk skal evne at løse problemerne med bander, er vi nødt til at se virkeligheden i øjnene.
Virkeligheden er, at volden og skyderierne i landets større byer har nået et niveau og et omfang, som vi ikke tidligere har set. Og virkeligheden er, at det er personer fra indvandrermiljøet, især fra Mellemøsten, som dominerer bandemiljøet og i øvrigt står for en stor del af samfundets øvrige kriminalitet. Retslisterne fra de københavnske domstole og fængselsstatistikkerne taler deres tydelige sprog.
Men handler det så om islam? vil nogen spørge. Ja og nej må svaret være. Naturligvis er det ikke sådan, at islam som religion danner afsæt for en voldskultur. Men det er lige så åbenlyst, at den muslimske identitet, som med afsæt i mellemøstlig klankultur og maskulin gruppeidentitet i tiltagende grad forstår sig selv i modsætning til vestlig kultur og levevis, er en del af forklaringen på eskaleringen af bandekriminaliteten.
Se blot på Sverige, eller på forstæderne i Paris og andre af Europas større byer, hvor volden nu har nået et uhørt niveau, som politi og myndigheder ofte står magtesløse over for. Det er det skrækscenarie, vi endnu har mulighed for at undgå i Danmark. Men det vil kræve resolut handling.
Derfor er det nødvendigt, at Københavns Politi i går indførte dobbeltstraf i udvalgte byzoner med baggrund i de ekstra beføjelser, politiet fik, sidst bandeskyderier hærgede København. Dengang lykkedes det at få bremset voldsspiralen, og forhåbentlig sker det igen.
I et lidt længere perspektiv vil mange pege på behovet for en øget social indsats. Og naturligvis er bedre integration en del af løsningen. Men som kriminologer har påpeget, er bandekriminalitet ikke først og fremmest et socialt problem. Det handler i langt højere grad om et dybere fravær af etik og moral, om en modkulturel identitet, som ikke ønsker at være en del af det omgivende samfund.
Derfor er en del af løsningen også at begrænse den indvandring, som skaber og forstærker den modkulturelle identitet. Og om nødvendigt udvise dem, der driver den hårde kriminalitet.