Kristeligt Dagblad mener: Nu er det tid til genåbning

Hvis Mette Frederiksen er lige så modig og saglig, som hun er kontrolorienteret, bør hun snart stå i spidsen for en genåbning af landet

"Hvis statsministeren fortsætter sin tøven, ender hun med at skabe mere splittelse end samling," skriver debatredaktør Johannes Henriksen.
"Hvis statsministeren fortsætter sin tøven, ender hun med at skabe mere splittelse end samling," skriver debatredaktør Johannes Henriksen. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Det kan virke som et paradoks. Aldrig har smittetallene været så høje som nu. Alene i går blev der rapporteret 25.073 nye smittetilfælde. 13,33 procent af de pcr-testede var positive. Alligevel er det tid til at forberede genåbningen af Danmark.