Kristeligt Dagblad mener: Nu må kirkerne gør alt, hvad de kan, for at sikre julen

Det er en svær balance, men med flere gudstjenester, brug af videotransmitterede gudstjenester og ikke mindst en opfordring til, at kirkegængerne også husker gudstjenesterne i juledagene, kan man nå langt

Der var mange kreative julegudstjenester sidste år - som denne udendørs version ved Græse Kirke nær Frederikssund. Helt så kreative behøver kirkerne ikke at være i år. Men de må alligevel på én og samme tid skabe rum for de corona-bekymrede, som måske vil blive væk - og dem, der vil i kirke, pointerer Morten Rasmussen.
Der var mange kreative julegudstjenester sidste år - som denne udendørs version ved Græse Kirke nær Frederikssund. Helt så kreative behøver kirkerne ikke at være i år. Men de må alligevel på én og samme tid skabe rum for de corona-bekymrede, som måske vil blive væk - og dem, der vil i kirke, pointerer Morten Rasmussen. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix.

Julen 2019 kan meget vel komme i historiebøgerne. Ikke fordi der skete noget særligt, men netop fordi det i hvert fald i en årrække kan blive den sidste ”normale” jul – en jul, hvor landets kirker til julegudstjenesten kunne fylde bænkene til sidste plads, hvor man kunne stå skulder ved skulder, og hvor man kunne synge af karsken bælg.

Igen i år er vinteren kendetegnet ved et hastigt voksende smittetal, og derfor måtte statsminister Mette Frederiksen (S) tidligere i dag stå i spidsen for endnu et coronapressemøde, hvor budskabet helt forudsigeligt var, at der nu anbefales skærpede restriktioner, blandt andet i form af øgede arealkrav, så der sikres mindst to kvadratmeter til hver kirkegænger.

Det vil også påvirke årets julegudstjenester, men i modsætning til sidste års kaotiske og kritisable forløb, hvor julegudstjenesterne de fleste steder blev aflyst i allersidste øjeblik, er udmeldingerne i år præget af en klædelig besindighed. Ja, Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, svarede direkte adspurgt om afviklingen af julegudstjenesten, at man overordnet skal bruge ”sin sunde fornuft”, og at man i år ikke skal forvente en gentagelse af sidste års uhyre detaljerede anbefalinger til, hvordan man eksempelvis danser om juletræet.

Regeringen og sundhedsmyndighederne fortjener et klap på skulderen for denne mere pragmatiske tilgang, som samtidig signalerer en erkendelse af den problematiske håndtering af julegudstjenesten i 2020.

Man kunne have frygtet, at sidste års ulogiske forsigtighedsprincip – hvor man ikke kunne komme i kirke, men eksempelvis stadig gå i supermarkedet – igen ville veje tungere end den trods alt meget positive effekt, som den udbredte vaccination af befolkningen har haft. Men sådan gik det heldigvis ikke, og landets kirker må derfor i de kommende dage gøre alt for at sikre julegudstjenester, der på samme tid tager hensyn til de bekymrede, der bliver væk, og til dem, der vil i kirke i julen. Det er en svær balance, men med flere gudstjenester, brug af videotransmitterede gudstjenester og ikke mindst en opfordring til, at kirkegængerne også husker gudstjenesterne i juledagene, kan man nå langt.

Mens mange rundt om i landets kirker formentlig drog et lettelsens suk efter fredagens pressemøde, kan man dog undre sig over andre af regeringens tiltag.

Hvorfor lægges der eksempelvis op til, at folkehøjskoler, teatre og museer skal lukkes, mens man stadig kan servere alkohol indtil kl. 22? Logikken er ikke til at se, og det er forståeligt, at kulturlivet efterlyste en forklaring. Handler det om frygten for nye og dyre coronahjælpepakker til dele af erhvervslivet – eller handler det igen om, at kultur og kunst betragtes som lidt overflødigt flødeskum, som sagtens kan undværes? Ud fra et smittesynspunkt er det i hvert fald svært at forstå, at en tur på et kunstmuseum skulle være en større trussel mod samfundet end en tur på et værtshus.

Man kan kun håbe, at regeringen også på dette punkt vil lade sig præge af den besindige og afdæmpede tilgang til coronahåndteringen, som kirken ganske tiltrængt får glæde af i år.