Kristeligt Dagblad mener: Ny dom indskrænker religionsfriheden

Det er svært ikke at se dommen i sag om blodtransfusion som udtryk for religiøs diskrimination, skriver Erik Bjerager

"Jødisk og muslimsk omskæring af drengebørn er under pres, og nu må Jehovas Vidner se i øjnene, at de ikke kan modsætte sig blodtransfusioner på danske hospitaler."
"Jødisk og muslimsk omskæring af drengebørn er under pres, og nu må Jehovas Vidner se i øjnene, at de ikke kan modsætte sig blodtransfusioner på danske hospitaler.". Foto: Insung Yoon/Unsplash.

I 2014 blev en 67-årig mand indlagt på Odense Universitetssygehus efter at være faldet igennem taget på et udhus. Manden havde mistet bevidstheden og var blevet skadet. Han var medlem af Jehovas Vidner, og på sig bar han et dokument, der foreskrev, at han som medlem af Jehovas Vidner ikke ønskede at modtage blodtransfusioner. Hans familie havde også gjort dette klart for sygehuspersonalet. Alligevel valgte en læge på et tidspunkt at give patienten blod. Han døde kort efter, men ikke på grund af blodtransfusionen.

Så fulgte et retsligt efterspil. Hans hustru klagede over, at hendes afdøde mands ret til at bestemme over sin egen krop var blevet tilsidesat, og at hans religionsfrihed ikke var blevet respekteret. Sagen kom for domstolen, og i 2020 gav landsretten enken til den afdøde mand medhold i, at hospitalet havde krænket hans religionsfrihed. Det var afgørende for landsretten, at patienten havde taget en personlig og vedholdende beslutning om ikke at få blodtransfusion, hvis han blev syg. Selvom han på indlæggelsestidspunktet var bevidstløs og ikke kunne bekræfte sin beslutning, konkluderede retten, at mandens ønske skulle have været fulgt.

Derefter kom sagen for Højesteret. I denne uge blev der afsagt dom. Landsretten blev underkendt, og blodtransfusionen erklæret for lovlig. Det hedder nemlig i sundhedsloven, at en patient skal være ved bevidsthed og klar over sin aktuelle sygdomssituation for at kunne afvise en blodtransfusion. Da patienten fra Jehovas Vidner netop havde været bevidstløs, skulle man ikke tage hensyn til de ønsker, som han tidligere havde udtrykt. Højesteret mente heller ikke, at Menneskerettighedskonventionens afsnit om religionsfrihed var blevet overtrådt. Hvis sygehuspersonalet skal undlade at give en patient blodtransfusion, skal det af lovgivningen være helt klart, hvornår en tilkendegivelse fra en patient skal være bindende, lød det.

Patientens selvbestemmelse og religionsfrihed blev altså overtrumfet af andre hensyn.

Der er mindst to perspektiver i denne dom.

For det første tyder meget på, at retten til selvbestemmelse over den behandling, som man får på hospitalet, ikke er beskyttet godt nok. Når et medlem af en religiøs minoritet ikke kan regne med at få sine religiøst motiverede ønsker respekteret, kan et menneske, som for eksempel ikke ønsker livsforlængende behandling ved en dødelig sygdom, så være sikker på at blive respekteret?

For det andet er det svært ikke at se dommen som udtryk for religiøs diskrimination. Et menneske, der går med donorkort, får sit ønske om at være organdonor respekteret, selvom det er bevidstløst, men et bevidstløst medlem af Jehovas Vidner får ikke sit ønske respekteret.

Når et medlem af en religiøs minoritet ikke kan regne med at få sine religiøst motiverede ønsker respekteret, kan et menneske, som for eksempel ikke ønsker livsforlængende behandling ved en dødelig sygdom, så være sikker på at blive respekteret?

Erik Bjerager

Man behøver ikke være enig med Jehovas Vidner for at støtte deres ret til at tro, som de vil. Der er mange religiøse dogmer og forskrifter, som man ikke kan forstå, selvom de er vigtige for andre. Derfor er respekten for religiøs mangfoldighed afgørende, men den er desværre i tilbagegang. Jødisk og muslimsk omskæring af drengebørn er under pres, og nu må Jehovas Vidner se i øjnene, at de ikke kan modsætte sig blodtransfusioner på danske hospitaler. Det vil være spændende at høre, hvad Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil sige til den indskrænkning i religionsfriheden.