Kristeligt Dagblad mener: Opgør med regler i det offentlige risikerer at ramme de svageste

Bekæmp pseudoarbejde, men pas på borgernes rettigheder

Læger og sygeplejersker må i dag bruge mere tid på det arbejde, som lægesekretærer før klarede.
Læger og sygeplejersker må i dag bruge mere tid på det arbejde, som lægesekretærer før klarede. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix.

Mindre bureaukrati, færre regler og mere ansvar til den enkelte kommune, institution, leder og medarbejder. Regeringens ambition om at gøre op med detailstyring synes ved første øjekast sympatisk. Varme hænder, frontpersonale og borgernær service skal afløse de kolde Djøf-hænder ved hæve-sænke-bordene på rådhuse og i styrelser. Men skræller man klichéerne væk om de gode empatiske medarbejdere, der skal afløse de ufølsomme bureaukrater, bliver det mere komplekst. For mange af reglerne, kontrollen og bureaukratiet er jo som udgangspunkt skabt for borgernes skyld.

Tankevækkende er det da også, at regeringen vil undtage sundhedsvæsenet for frisættelsen. På hospitalerne skal der fortsat være nationale standarder. Men hvorfor kun der? Regler og rettigheder kommer ikke mindst de svage til gavn. Selvom velfærdsstaten på overfladen er universel, er der stor ulighed, når det kommer til reel adgang til uddannelse, omsorg og sundhed, blandt andet fordi de ressourcestærke er bedre til at tale deres egen sag. Den ulighed vil formentlig blive forstærket, hvis der bliver færre fælles standarder og mere, der overlades til den enkelte sagsbehandlers vurdering: selvom de ikke ønsker det, er der en risiko for, at sagsbehandlerne tilgodeser mennesker, der taler samme sprog som dem selv, og som slet og ret er mere insisterende.

Er der så slet ikke noget at komme efter i den store offentlige sektor? Jo, bestemt. Men i stedet for at fokusere ensidigt på at frisætte kommuner for minimumsstandarder og detailregulering, som ofte er til borgernes fordel, er der grund til at se på det såkaldte pseudoarbejde, som i dag præger mange både private og offentlige arbejdspladser. Projektmageri, hvor arbejdsgrupper og udvalg er optagede af at udfærdige visioner, missioner og politikker, hvor der bruges mange ord, powerpoints og mandetimer på at udarbejde banaliteter som eksempelvis Region Sjællands slogan “Vi er til for dig”, DSB’s “Du kan køre med os” eller Frederiksberg Kommunes syv børneløfter om eksempelvis “en tryg start”, “høj faglighed” og “lyst til at lære mere”. En skolepolitik, der ifølge Berlingske er brugt et anseeligt antal workshops og møderækker og dermed tid på at udarbejde.

Et kvalificeret gæt er, at borgerne er bedøvende ligeglade med kække slogans og banale løfter, men ønsker sig dygtige læger og sygeplejersker, tog der ikke bliver aflyst, og tysklærere, der kan tale tysk. Her deler borgerne givetvis interesse med de fleste medarbejdere, der gerne vil have tid til at gøre det, de er uddannet til.

De såkaldte kerneydelser bliver der tilsyneladende mindre og mindre tid til. Blandt andet fordi fortidens HK’ere i vidt omfang er afløst af it-systemer samt akademiske medarbejdere, der er hævet over almindeligt sekretærarbejde, som sundhedspersonalet selv må bruge tid på at udføre. Den blinde tro på, at centralisering og it kan afløse de såkaldte kolde hænder, har kostet det danske samfund dyrt. Tænk blot på Skat, hvor man troede, at stordrift og it var løsningen. Resultatet ser vi i dag, hvor danskernes gæld til det offentlige er fordoblet på syv år, og en britisk forretningsmand sidder i Dubai tiltalt for at have svindlet den danske statskasse for ni milliarder kroner i udbytteskat. Eller det man kunne have fået et par supersygehuse for.

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.