Danmark har genindtaget førstepladsen som verdens højst beskattede land. Alt efter politisk overbevisning kan det betragtes som en hædersbevisning eller en skamstøtte. Derimod kan der næppe være stor uenighed om, at med så høje skatter er det af fundamental værdi, at befolkningen har tillid til skatte- og afgiftssystemet. Den tillid er gennem årtier blevet udfordret af blandt andet myndighedernes håndtering af borgeres og virksomheders gæld til det offentlige.
Nu er den gal igen. Berlingske har for nylig fortalt om horrible oplevelser for borgere, der skylder det offentlige penge - i et tilfælde helt ned til blot en enkelt øre - men de kan ikke få lov at betale gælden. Betaler de, returnerer Gældsstyrelsen pengene, fordi de angiveligt ikke er "inddrivelsesparate", som det hedder i Djøf-lingo. Myndighederne aner ikke, om de pågældende faktisk skylder pengene eller ej. Det er utåleligt.
Selv en mikroskopisk gæld til det offentlige kan have ubehagelige konsekvenser, som at man ikke kan tage lån hos andre, eller at man ikke kan få udbetalt overskydende skat. 138.000 borgere og virksomheder har indtil nu fået penge retur fra Gældsstyrelsen efter at have forsøgt at betale deres mulige gæld - til et samlet beløb på 121 millioner kroner. Umiddelbart er det småpenge i forhold til al gælden til det offentlige, som efterhånden er løbet op i astronomiske 152 milliarder kroner.
I sig selv er det en kæmpe skandale, som har plaget det danske skattevæsen i små 20 år. Det begyndte med en idé fra den Venstre-ledede regering i 2005 om at effektivisere og centralisere inddrivelsen af gæld til det offentlige gennem det såkaldte EFI - Et Fælles Inddrivelsessystem. EFI blev plaget af det ene it-problem efter det andet, og i 2015 satte den daværende skatteminister Karsten Lauritzen (V) inddrivelsen af gæld helt i bero. Det har siden som nævnt fået den til at eksplodere. Senere blev EFI skrottet og forsøgt erstattet med et nyt system. Så sent som i juni besluttede et bredt politisk flertal en plan for at inddrive mere af den enorme gæld, selv om det har meget lange udsigter.
Omkring hver femte borger og tusindvis af virksomheder skylder det offentlige penge for alt fra ubetalte skatter, afgifter og bøder til underholdsbidrag og forsyningsafgifter. I nogle tilfælde kan pengene slet ikke inddrives, men det er helt afgørende for tilliden til skatte- og afgiftssystemet, at det ikke er muligt at undslå sig betaling, hvis man kan betale. Endnu vigtigere er det, at man får lov at betale sin gæld, hvis man ønsker det. Ombudsmanden er gået ind i den konkrete sag om de mange returnerede indbetalinger, men der er også behov for, at en ny regering gør skatte- og gældsinddrivelsessystemet til en topprioritet. Det er fundamentalt for tilliden.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.