Kristeligt Dagblad mener: Organdonation skal fortsat være et aktivt tilvalg

Tid til samtaler med de pårørende er afgørende for organdonationer

Der kommer ikke nødvendigvis flere organdonorer ved formodet samtykke.
Der kommer ikke nødvendigvis flere organdonorer ved formodet samtykke. Foto: Jeff Pachoud/AFP/Ritzau Scanpix.

Et stort flertal af danskerne er positivt stemt over for organdonation, men kun et mindretal har ladet sig registrere i donorregisteret. Alvorligt syge mennesker risikerer altså at dø, mens de venter på et organ, som man ved, at et stort flertal i befolkningen er villig til at donere. Det er derfor nærliggende – men forkert – at konkludere, at alle borgere som udgangspunkt skal være organdonorer.

20 europæiske lande har allerede indført såkaldt formodet samtykke – en model, som nu også debatteres i Danmark på baggrund af et borgerforslag. Sundhedsminister Sophie Løhde (V) inviterer nu til politiske drøftelser om spørgsmålet og har tidligere udtalt, at hun personligt går ind for, at alle borgere over 18 år som udgangspunkt er organdonorer, medmindre de aktivt melder fra.

Organtransplantation er et fantastisk behandlingstilbud, som hvert år øger levetiden for alvorligt syge mennesker, men i modsætning til andre behandlingsformer kræver den, at et medmenneske er afgået ved døden. Det rejser nogle helt særlige etiske dilemmaer, hvor flere hensyn skal vejes op mod hinanden. I den mest ekstreme form er alle mennesker potentielle organdonorer, og lægerne kan, uden at spørge de efterladte om lov, tage de organer, der er behov for, for at redde flest mulige liv. Men den model, hvor mennesket brutalt sagt er fællesskabets reservedelslager, hører til i lande med andre styreformer end vores. Tænk blot de scener, der ville udspille sig, hvis en portør kørte bort med afdøde til transplantation imod de pårørendes ønske.

Men det er godt, hvis de, der ønsker at være organdonorer for at forlænge andre menneskers liv, rent faktisk bliver det, når de selv dør. Ja, det er ligefrem uetisk, hvis ikke man gør mest muligt for at redde flest mulige mennesker med transplantationer fra døde, der rent faktisk har ønsket dette.

En synlig måde at forsøge at øge antallet af transplantationer er ved det såkaldte formodede samtykke, hvor alle som udgangspunkt er donorer, medmindre de aktivt siger nej. Der er imidlertid meget, der tyder på, at det enkle svar ikke er den rette løsning på det misforhold, som er mellem organer til rådighed og så det behov, der blot vokser år for år, idet lægevidenskaben kan stadigt mere.

Dansk Center for Organdonation fremførte i 2021, at der ikke er nogen entydig sammenhæng mellem formodet samtykke og flere organer, og det samme siger Det Etiske Råd, der mandag udtalte, at vi i Danmark bør fastholde den nuværende model, hvor man aktivt skal melde sig som organdonor. Modellen har den fordel, at den nyder stor tillid i befolkningen, hvilket er helt essentielt, når det kommer til tilslutningen til organdonation. I stedet for at gøre alle til donorer ved en lovændring bør politikerne kigge på de barrierer, der er på hospitalerne, hvor travlhed og manglende intensivpladser gør, at man ikke altid får taget de svære samtaler med pårørende. Disse samtaler er de mest centrale i organdonation, uanset om man har formodet samtykke eller ej.

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.