Kristeligt Dagblad mener: Regeringens forsøg på at ramme muslimske friskoler er skævt

Det er og bliver et problem for hele samfundet, at politikerne gang på gang skyder med spredehagl i forsøget på at løse specifikke problemer med det muslimske mindretal

Det er rigtigt, at retten til at danne frie skoler kan misbruges - nøjagtig ligesom ytringsfrihed eller religionsfrihed kan misbruges, pointerer nyheds- og debatredaktør Johannes Henriksen. Genrefoto.
Det er rigtigt, at retten til at danne frie skoler kan misbruges - nøjagtig ligesom ytringsfrihed eller religionsfrihed kan misbruges, pointerer nyheds- og debatredaktør Johannes Henriksen. Genrefoto. . Foto: Martin Dam Kristensen/Nf-Nf/Ritzau Scanpix.

De har prøvet det før. Og nu gør de det igen. Regeringen vil lukke landets muslimske friskoler. Socialdemokratiet foreslog det allerede i 2017, mens partiet endnu var i opposition, og senest forsøgte de sig som regeringsparti i 2020 med et forslag om at fjerne al støtte til fri- og privatskoler, hvor mere end halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund. Begge gange er den socialdemokratiske bestræbelse strandet, dels på grund af manglende politisk opbakning, dels fordi et sådant forslag kan være i strid med både Grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Denne gang mener undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) så at have fundet en model, der faktisk vil kunne gennemføres, ligesom regeringen har indgået en aftale om, at kommunerne skal kunne håndtere fordelingen af elever fra muslimske friskoler på landets folkeskoler.

For Socialdemokratiet kan det politiske rationale ved udfaldet mod de muslimske friskoler tænkes at hænge sammen med den forestående valgkamp. Forslaget kombinerer et udbredt ønske om at lovgive mod muslimske parallelsamfund med en generel socialdemokratisk modvilje mod frie skoler, der unddrager sig statslig styring. Uanset om forslaget kan realiseres, kan det om ikke andet få regeringspartiet til at fremstå handlekraftigt.

Men selvom forslaget om at lukke muslimske friskoler således overvejende har symbolsk karakter, kan der være god grund til at advare mod den socialdemokratiske bestræbelse. Først og sidst fordi det lægger op til en helt urimelig lovgivningspraksis mod et bestemt mindretal baseret på etnicitet og afstamning. Dernæst fordi forslaget er en markant indskrænkning af den gode danske tradition for frie skoler, som i hvert fald indtil nu har været helt uafhængig af elevernes baggrund. 

Regeringen har naturligvis ret i, at nogle muslimske friskoler har misbrugt deres frihed til støtte til terrororganisationer, manglende ligestilling eller antisemitiske udfald mod det jødiske mindretal. Men i de tilfælde er det allerede muligt med eksisterende lovgivning at fratage skolerne støtte, hvilket også er sket i en række tilfælde. 

Det er fornuftigt, at man fra politisk side forsøger at gribe ind over for dannelsen af parallelsamfund. Men det er og bliver et problem for hele samfundet, at politikerne gang på gang skyder med spredehagl i forsøget på at løse specifikke problemer med det muslimske mindretal. 

Det er rigtigt, at retten til at danne frie skoler kan misbruges, nøjagtig ligesom ytringsfrihed eller religionsfrihed kan misbruges. Men det problem løses ikke ved at begrænse flertallets frie rettigheder, men derimod ved at sætte målrettet ind over for dem, der misbruger rettighederne. Den målrettede indsats giver eksisterende lovgivning faktisk allerede gode muligheder for. 

Regeringens jurister kunne passende tænke videre ad det spor i stedet for mere eller mindre kreative forsøg på at underminere eksisterende frihedsrettigheder.

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.