Kristeligt Dagblad mener: Regeringens lønløfte løser næppe problemerne

Det er kritisabelt, at regeringen spiller lønkortet i valgkampens sidste dage. Men det største problem ved udspillet er, at det ikke vil løse sundhedsvæsenets centrale udfordring: manglen på arbejdskraft

Statsminister Mette Frederiksen, beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, sundhedsminister Magnus Heunicke og finansminister Nicolai Wammen drog til pressemøde i samlet flok.
Statsminister Mette Frederiksen, beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, sundhedsminister Magnus Heunicke og finansminister Nicolai Wammen drog til pressemøde i samlet flok. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Det havde bestemt ikke noget med valgkampen at gøre, lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S), da hun onsdag på et pressemøde præsenterede syv tiltag, der fra 2030 skal sikre 3 milliarder lønkroner ekstra til fordeling blandt udvalgte grupper af offentligt ansatte.

At hun stod strategisk placeret foran plakater om, hvordan det nu er social- og sundhedsassistenten Pias tur – præcis som det ved valget i 2019 var Arnes tur – styrkede dog ikke den udmelding. Naturligvis handler det om valget. For kun et år siden blev Mette Frederiksen gevaldigt upopulær, da regeringen greb ind i sygeplejerskestrejken. Derfor er det næppe et rent tilfælde, at regeringen mindre end en uge før valget lover mere i løn til blandt andre sygeplejersker og sosu-assistenter.

Flere har betegnet udspillet som en bombe under den såkaldte danske model, hvor lønnen ikke vedtages af skiftende politiske flertal, men aftales mellem lønmodtagere og arbejdsgivere.

Denne kritik er kun delvist berettiget, for netop det offentlige arbejdsmarked er jo kendetegnet ved en politisk styring, herunder af budgetterne. Desuden er det lovede beløb så beskedent – hvilket flere grupper af offentligt ansatte allerede har kritiseret – at det næppe vil få arbejdsmarkedets strukturer til at erodere.

Det store problem ved udspillet er derimod, at det ikke vil løse sundhedsvæsenets centrale udfordring: manglen på arbejdskraft.

Hvis arbejdsmiljøet på landets hospitaler ikke forbedres markant, vil det ikke være udsigten til, at man om otte år har opnået en månedlig lønforhøjelse på måske 2000 kroner, der sikrer fastholdelse og rekruttering. En pointe, som sundhedsprofessor Kjeld Møller Pedersen også understregede i Kristeligt Dagblad tirsdag, blandt andet med henvisning til at de mange deltidsansatte i sundhedsvæsenet næppe kan forklares med løn, men nærmere med dårlig vagtplanlægning og problematiske arbejdsforhold.

I takt med at vi nærmer os tirsdagens valghandling, har de politiske partier fået tiltagende travlt med at love gaver til højre og venstre. Det vidner desværre ikke om den store forståelse for den inflation, der aktuelt presser økonomien i ganske mange familier. Kun mådehold kan forkorte krisen, og også i det lys er regeringens lønudspil dårligt timet. Risikoen er, at der skabes en generel forventning om højere løn, også på det private arbejdsmarked, og så kan økonomien pludselig gå fra ondt til værre.

Derfor ville det have klædt regeringen ikke at spille lønkortet i valgkampens sidste dage, men i stedet vente på den lønstrukturkomité, der som en konsekvens af sygeplejerskestrejken inden længe skal fremlægge en grundig analyse af lønsystemet i den offentlige sektor. Men valget er som bekendt lige om hjørnet, og så er det jo fristende for både røde og blå at skrue op for salgstalerne.

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.