Hvad vil det sige at vinde krigen i Ukraine? For det angrebne land er svaret let: Krigen er vundet, når sidste russiske soldat er drevet væk fra ukrainsk jord, inklusive Krim-halvøen. For Rusland kniber det mere med en klar definition. Fra invasionen i februar måtte man forstå, at sejren var hjemme efter et par dage, når Ukraines nazistiske styre var fanget eller dræbt, og Rusland og nabolandet genforenet som i de gode gamle sovjetdage. Siden led de russiske styrker forsmædelige nederlag i forsøget på at indtage hovedstaden Kyiv, og man ville koncentrere sig om den østlige Donbass-region og de sydlige områder ved Sortehavet.
Hvis det stadig skulle være definitionen på sejr, at Rusland annekterer Ukraine, er den længere væk end nogensinde. Ukrainske styrker har den seneste uge sat en voldsom modoffensiv ind både i øst og syd og har på rekordtid generobret tusindvis af kvadratkilometer land. Selv på de ellers Putin-kontrollerede tv-medier tales der nu i Rusland åbent om, at krigen slet ikke kan vindes, og at man bør søge en fredelig forhandlingsløsning. Stærkt nationalistiske militærkommentatorer på sociale medier er også rasende og kræver modsat, at alle til rådighed stående styrker mobiliseres. Set fra et vestligt perspektiv er udviklingen på samme tid fantastisk opmuntrende og meget foruroligende.
Først og fremmest viser Ukraines øjeblikkelige succes, at Vesten har gjort ret i at støtte landet massivt militært. Hjælpen har været helt afgørende for fremgangen på slagmarken. Enhver, der har talt for, at man skulle føre en "realistisk" politik, bøje sig for Ruslands geopolitiske interesser i Ukraine og afstå fra militær bistand, må stå tilbage med en flov smag i munden. Hjælpen bør fortsættes og gerne intensiveres - samtidig med, at Vesten gør sig klart, hvor farlig situationen er. De militære fiaskoer kan få Putins styre til at kollapse, men hvad kommer der i stedet? Syv værre ånder?
Risikoen er, at fanatiske nationalister tager over, som ikke er bange for at bruge atomvåben eller mobilisere hundredtusindvis af værnepligtige russere som kanonføde. Det kan føre til et ragnarok, især for Rusland selv, men den frie verden vil også blive ramt. Her kan inflation, mangel på mad og energi snart bringe regeringer til magten, som vil opgive den hårde linje over for Rusland for at sikre billigere gas og hvede. Det vil være et nederlag ikke bare for Ukraine, men for hele den frie verden. Derfor er det på høje tid at overveje, hvordan Rusland kan reddes fra sig selv og den totale ydmygelse. Det er der ingen lette svar på, men skræmmeeksemplet er stadig Versailles-freden efter Første Verdenskrig, der efterlod et ydmyget Tyskland, som 20 år senere hævnede sig og forårsagede verdens hidtil værste krigskatastrofe. Den historie må ikke gentage sig.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.