FOR 18 ÅR siden skrev fire it-studerende på Harvard Universitet et computerprogram, Facemash, hvori deres kammerater kunne give kvindelige medstuderende karakter efter deres ”hotness”, altså deres seksuelle tiltrækning. En af dem var Mark Zuckerberg, og Facemash blev forløberen for hans i dag altdominerende sociale medie, Facebook. Virksomheden har gennem tiden opkøbt en række andre platforme og medier, herunder Instagram, hvor man primært deler billeder.
Vi lever i en ekstremt krops- og billedfikseret tid, og det er ikke en stor overraskelse, at unges selvbillede og selvværd rammes, når de igen og igen bliver bombarderet med smukke og vellykkede mennesker på sociale medier. Til gengæld er det stærkt kritisabelt, at Facebook har skjult egne undersøgelser af, hvor skadeligt og afhængighedsskabende et medie som Instagram faktisk er, særligt for teenagepiger. Som omtalt her i avisen i onsdags har den amerikanske avis Wall Street Journal fået fingre i en række interne og hidtil hemmeligholdte dokumenter fra virksomheden om det. 13 procent af britiske teenagere med selvmordstanker sporede for eksempel deres lyst til selvmord til Instagram. Ligeledes sættes fænomener som angst, depression, spiseforstyrrelser og meget andet trist i forbindelse med afhængighed af sociale medier.
DET ER DYBT kritisabelt, at Mark Zuckerbergs virksomhed skjuler den slags forskningsresultater, når stifteren selv ellers ikke forsømmer ret mange lejligheder til at tale varmt om virksomheders sociale ansvar. Hvad skal det nytte, hvis hans medier i virkeligheden ødelægger mange unge mennesker og ikke åbent vil erkende det? Amerikanske techgiganter som Facebook og Instagram har en kolossal og desværre ofte også negativ effekt på samfundet, og det handler ikke kun om de unges selvværd. Økonomisk støvsuger de markedet for annoncer i hele verden og indskrænker dermed både antallet af lokalt forankrede medier og bredden i nyhedsformidlingen verden rundt. De sociale medier medvirker også til at forrå den politiske debat, som statsminister Mette Frederiksen (S) for nylig var inde på ved Socialdemokratiets kongres i Aalborg.
DESVÆRRE STIKKER problemerne meget dybere, end et dansk medieforlig når ned til. Man kan desuden pege på hykleriet i, at regeringen og mange politikere i stor stil selv bruger de sociale medier til markedsføring, men ikke vil stille op til kritiske interviews i den etablerede presse. Ligesom man udmærket kan nævne, at forældre og unge selv har et ansvar for deres mediebrug. Intet ændrer dog ved, at der i den grad er brug for en skarpere kontrol med sociale medier på internationalt niveau. Vi har ikke de store problemer med at forbyde salg af tobak og alkohol til børn og unge – og selvom løsningen næppe er et decideret forbud mod, at unge bruger sociale medier, burde man stramme skruerne på andre måder. For eksempel ved at stille stærkere krav om forældregodkendelse, når børn vil oprette konti og profiler. Offentlige myndigheder kunne også lade sig inspirere af det norske datatilsyn, som netop har besluttet at stoppe med at bruge Facebook i sin kommunikation. Det er simpelt hen for risikabelt i forhold til persondatabeskyttelsen, lyder vurderingen fra nordmændene. Der er nok at tage fat på, hvis man vil sætte de uansvarlige sociale medier på plads.
Amerikanske techgiganter som Facebook og Instagram har en kolossal og desværre ofte også negativ effekt på samfundet, og det handler ikke kun om de unges selvværd.