Kristeligt Dagblad mener: SAS skal ikke ende som et DAS

Danmark har en interesse i at bevare SAS, men landets skatteydere bør ikke alene betale for endnu et udsigtsløst redningsforsøg

SAS går en usikker fremtid i møde, efter at den svenske stat har meddelt, at de ikke vil tilføre ny kapital i selskabet. Der er langt til fordums storhedstid.
SAS går en usikker fremtid i møde, efter at den svenske stat har meddelt, at de ikke vil tilføre ny kapital i selskabet. Der er langt til fordums storhedstid. . Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

For to år siden kom flyselskabet SAS galt afsted med en reklamevideo, som stillede spørgsmålet: Hvad er ægte skandinavisk? Og gav det for nogen provokerende svar, at absolut intet er skandinavisk. Alt, hvad der findes her, kommer fra andre steder, lød det. Det fik i den grad værdikrigerne på banen, og noget godt gjorde indslaget ikke for firmaets image.

I dag fristes man til at konstatere ironisk, at i hvert fald SAS selv efterhånden er meget langt fra at være ægte skandinavisk. Det opstod oprindeligt som et konsortium mellem tre nationale luftfartsselskaber i Skandinavien, men i 2018 havde nordmændene fået nok at at poste deres oliemilliarder i det skrantende selskab. Norge solgte sin aktieandel, og siden er det fortsat gået nedad bakke.

Coronakrisen bød på en dejlig blå himmel uden flystriber, og det kostede alle flyselskaber dyrt, men SAS blev tvunget helt i knæ. Den danske og svenske stat har tilsammen tilført 11 milliarder danske kroner siden, men trods flere passagerer på det seneste, fortsætter milliarderne med at fosse ud. Så der er akut brug for at nødlande selskabet med nye økonomiske midler, hvis det skal overleve, men Sverige siger stop. Landets regering vil ikke investere mere i SAS.

Det stiller den danske regering i et ualmindelig ubehageligt valg. Skal den også melde pas? Eller skal den spænde endnu et sikkerhedsnet ud, som reelt indebærer, at man bør ændre navnet til det mere retvisende DAS - Danish Airlines System? Det ville i givet fald ske uden nogen realistisk udsigt til at få det på fode igen i overskuelig fremtid.

Flyvning er blevet en meget hårdkogt forretning, som udfordres af vildt stigende energipriser, høje miljøkrav, lavprisselskaber, krigen i Ukraine og stærke fagforeninger, der gerne strejker for at bevare velerhvervede rettigheder fra en svunden tidsalder.

Et af de få argumenter for alligevel at hælde flere penge i det sorte hul kunne være, at det for Danmark drejer sig om kritisk infrastruktur. Hvis SAS lukkes eller sælges - det tyske Lufthansa har jævnligt været nævnt som mulig køber - vil det umiddelbart ramme Kastrup Lufthavn og København hårdt. Den danske hovedstad kan ikke fastholde sin position som knudepunkt for international luftfart uden SAS. Også indenrigsflyvningen kan få trange kår.

Desværre ligger flyselskabet i høj grad, som det har redt. Strejker og aflysninger har aldrig gjort noget godt for et presset servicefirma. Kunderne er mildt sagt ikke imponerede, men mange andre flyselskaber slås med de samme problemer, uanset om de er offentligt eller privat ejede. Derfor er det heller slet ikke sikkert, at SAS rejser sig som fugl Phønix, bare det overdrages helt og fuldt til private ejere. Men nødlandingen af selskabet er under ingen omstændigheder en opgave, danske skatteydere alene skal pålægges ansvaret for.

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.