Kristeligt Dagblad mener: Skolen skal være rummelig - ikke grænseløs

Undervisningen i skolerne skal bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Men åndsfrihed må ikke forveksles med den form for grænseløshed, vi blandt andet har set med Normstormerne og senest i en ny bogs beskrivelser af terrorangrebet i København

Kristeligt Dagblad mener: Skolen skal være rummelig - ikke grænseløs
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix.

Undervisningen i både folkeskolen og gymnasiet er og skal være rummelig. Man skal kunne møde alskens synspunkter, og man skal som forælder være tryg ved hver dag at sende sit barn i skole, uanset om man er rig eller fattig, kristen eller muslim, etnisk dansk eller tilhører en minoritet. Ja, det understreges smukt og præcist i formålsparagrafferne for både folkeskolen og de gymnasiale uddannelser, at de skal "bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati".

Men åndsfrihed må ikke forveksles med grænseløshed, og det er desværre, hvad man netop nu oplever. Det ses i sagen om interesseorganisationen Normstormerne, som har fået skarp kritik for sine ekstreme køns- og identitetspolitiske synspunkter, men som alligevel har modtaget millioner af kroner for at undervise skolebørn i blandt andet Aarhus og København Kommune. Og i dagens avis kan man så læse om en ny undervisningsbog, "Danmarks kulturmøder med Mellemøsten – fra vikingetiden til krigen mod terror", hvor gymnasieelever om terrorangrebet mod Krudttønden og synagogen i København kan læse, at der efter drabene var "debat om, hvorvidt drabene var begået af en socialt forstyrret ung mand, eller om de havde et større ideologisk mål og dermed kunne være et terrorangreb".

At bogens forfatter, gymnasielærer Iman Hassani, på den måde relativiserer det islamistiske element ved terrorhandlingen kan kun undre, når man ved, at terroristen Omar El-Hussein på Facebook kort tid minutter før drabene svor troskab til Islamisk Stat, ligesom Politiets Efterretningstjeneste i længere tid havde haft ham i søgelyset.

De to eksempler hører heldigvis til undtagelserne, men bør tages alvorligt. For hvad er hensigten, når Iman Hassani, hvis bog rummer flere dokumenterede faktuelle fejl, underspiller drabsmanden Omar El-Husseins sympati for Islamisk Stat? Og hvordan gavner det fællesskabet i en skoleklasse, at Normstormerne - som med egne ord kæmper for trygge rum og mod diskrimination - udsondrer hvide og kristne børn som særligt privilegerede?

Det er ikke i nogens interesse at oprette et statsligt kontor, der i bedste sovjet-stil godkender og ensretter alt undervisningsmateriale. Den enkelte skole og lærer bør have stor frihed til at vælge både materiale og eksterne samarbejdspartnere. Men med friheden følger også et ansvar, så man som lærer altid kan forsvare sine valg som fagligt kvalificerede og inkluderende for alle børn i klassen. Det er kun glædeligt, at der i det danske samfund er plads til mange holdninger og synspunkter, men til tider hører nogle af disse mere hjemme i et læserbrev end i et klasselokale.

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.