Kristeligt Dagblad mener: Skru ned for energiforbruget, og udvis solidaritet. Nu skal vi gøre os fri af Putins gas

Det handler om at bruge alle nødvendige værktøjer, hvis vi skal bevise, at "Putin har gassen, vi har styrken". Det kan vi alle bidrage til

Mandag den 1. august 2022 træder en ny EU-aftale i kraft. Den sigter mod, at EU skal reducere sit gasforbrug med 15 procent fra dags dato og frem til 31 marts 2023.
Mandag den 1. august 2022 træder en ny EU-aftale i kraft. Den sigter mod, at EU skal reducere sit gasforbrug med 15 procent fra dags dato og frem til 31 marts 2023. . Foto: Maxim Shemetov/Reuters/Ritzau Scanpix.

Et svalende koldt brusebad kan være en fordel på en varm sommerdag, men for mange europæere og i særdeleshed for tyskerne bliver kolde afvaskninger fra mandag en nødvendighed. Fra den 1. august og frem til den 31. marts 2023 har EU-landene nemlig aftalt at spare 15 procent af deres gasforbrug for at klare sig igennem de kommende kolde måneder.

Selvom aftalen indeholder mange undtagelser, og det ruslandvenlige Ungarn var imod, er det vigtigt signal til den russiske præsident, Vladimir Putin, at det lykkedes EU's energiministre at blive enige om at reducere gasforbruget ad frivillighedens vej. Fælleseuropæisk sammenhold og solidaritet er altafgørende, hvis Putins gasvåben skal demonteres.

EU er et værdifællesskab, og det er nu, værdierne skal stå deres prøve, så europæerne kan klare sig igennem vinteren, selv hvis Rusland helt skulle lukke for gassen og ikke som nu efter forgodtbefindende skruer op og ned for leverancerne.

Her er det borgere, myndigheder og virksomheder, der i første omgang må gå forrest og skrue ned for energiforbruget. Også i solidaritet med ukrainerne, som nu på sjette måned prøver at holde stand i en udmattende angrebskrig fra russisk side.

Klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) har ret, når han siger, at "det er vigtigt, at vi er solidariske med hinanden". Solidariteten gælder derfor også de lande, der har fået dispensationer i EU-aftalen, ligesom det kun er logisk, at Tyskland må gå forrest ved at skrue mere drastisk ned for gasforbruget end andre. Men samtidig er det heller ikke på sin plads at håne tyskerne, når de faktisk har brug for hjælp til at komme ud af energimiseren.

Ja, det var en fatal fejl, at især Tyskand, men også mange andre EU-lande i 2014 ikke tog konsekvensen af den russiske annektering af Krim ved at satse massivt på andre energikilder. Omkring 40 procent af de 41 millioner tyske husstande varmes op med gas, ligesom tysk økonomi risikerer at gå i koma, hvis der ikke findes alternativer til gas.

Som foregangsland for vedvarende energi er Danmark bedre stillet end mange andre lande, men 30.000 danske virksomheder og 380.000 husstande er afhængige af gas, og med gasprisernes himmelflugt og en stadig stigende inflation kan det blive en hård vinter for dem, der i forvejen har svært ved at få pengene til at række. Derfor er det er betryggende, at der både findes en dansk beredskabsplan og er afsat varmepenge.

Tyskland kan med fordel se mod nord for at blive inspireret af dansk pragmatisme. En foreløbig forlængelse af de tre sidste tyske atomkraftværker alene gør det næppe, men vil vise resten af Europa, at selv tyskerne er klar til klatre ned fra det ideologiske træ. Det handler om at bruge alle nødvendige værktøjer - heriblandt kolde afvaskninger - hvis den tyske vicekansler og energiminister Robert Habecks ord om, at "Putin har gassen, vi har styrken" skal holde vand. Vi kan alle bidrage til det.

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.