Kristeligt Dagblad mener: Slå novemberkoldt vand i blodet. Byråd håndterer magten godt

Man hverken kan eller bør ændre regler for kommunalbestyrelsers konstitueringer, selv om de indimellem får et uskønt forløb

Et af valgets største overraskelser kom fra Kolding, hvor Venstres spidskandidat Eva Kjer Hansen pludselig måtte se sig slået af et naturstridigt parløb mellem SF's Villy Søvndal og De Konservatives Knud Erik Langhoff, hvor sidstnævnte bliver ny borgmester. Muligvis. For intet er afgjort endnu.
Et af valgets største overraskelser kom fra Kolding, hvor Venstres spidskandidat Eva Kjer Hansen pludselig måtte se sig slået af et naturstridigt parløb mellem SF's Villy Søvndal og De Konservatives Knud Erik Langhoff, hvor sidstnævnte bliver ny borgmester. Muligvis. For intet er afgjort endnu. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Partier springer fra valgnattens aftaler med andre partier om, hvem der skal være borgmester, og hvem der skal have hvilke gyldne, kommunale ben. Nyvalgte medlemmer skifter parti, partier splittes, og rasende vælgere demonstrerer offentligt mod deres egne, netop valgte repræsentanter. Spillet om magt og vælde efter sidste uges kommunal- og regionsrådsvalg ligner en opera, der genopføres hvert fjerde år, blot med nye personer i helte- og skurkerollerne. Dette års valg har budt på spektakulære koalitioner mellem venstrefløjen og borgerlige partier, blandt andet på Bornholm og i Kolding, hvor Venstres spidskandidat Eva Kjer Hansen pludselig måtte se sig slået af et naturstridigt parløb mellem SF's Villy Søvndal og De Konservatives Knud Erik Langhoff, hvor sidstnævnte bliver ny borgmester.

Denne artikel er en del af en serie:

Kommunalvalg 2021
Gå til seriesiden

Eller muligvis borgmester, for reelt er intet definitivt afgjort endnu. Aftalerne om borgmester- og andre poster i de 98 kommuner kan ændres helt frem til den 15. december, som er sidste frist for de nye kommunalbestyrelser til at holde et konstituerende møde. Selv på det møde binder eventuelle aftaler ikke medlemmerne. Det gennemgående princip i det danske demokrati er, at folkevalgte alene er bundet ved deres samvittighed, og at de ikke kan bindes af partitilhørsforhold eller af vælgerne. Så når nyvalgte kommunalbestyrelsesmedlemmer kort efter valget skifter parti, er det formelt set helt inden for de demokratiske spilleregler, selv om partihopperi bestemt ikke er kønt. Man forstår også de vælgere, der skuffes over, at de har stemt under falske forudsætninger. Præcis som det kan ærgre, at et politisk flertal til højre eller venstre ikke udnyttes til at få en borgmester af samme farve som flertallet.

Man bør bare slå novemberkoldt vand i blodet. Nok kan det være pinligt for nogle at se valgnattens konstitueringsaftaler gå op i røg, når et nyt flertal pludselig forener sig om en ny aftale, og borgmesterkæden igen skifter skulder. Men måske skulle partierne overveje, om de altid får de bedste aftaler ud af at sidde i et ophedet forhandlingslokale i en sen time på valgnatten og fordele poster, endnu inden man kender de personlige stemmetal. Det andet er, at vælgerne ved næste valg altid kan "straffe" de lokale politikere, der blæser på allerede indgåede aftaler. Sådan går det faktisk ofte.

Tilbage i 2009 var der stor ballade om konstitueringerne efter kommunal- og regionsrådsvalget, og i 2011 opfordrede daværende økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) kommunalbestyrelserne til at vedtage et kodeks for gode konstitueringer for at undgå lignende "uhensigtsmæssige" forløb i fremtiden. Både dengang og nu fungerer denne del af det kommunale demokrati imidlertid generelt ret godt. En undersøgelse fra Kommunernes Landsforening og ministeriet viste, at omkring 85 procent af konstitueringerne i 2009 forløb fuldstændig problemløst. Samme billede tegner sig i år, så alt i alt håndterer de danske lokalpolitikere magten fornuftigt. Derfor behøver man heller ikke ændre reglerne for konstitueringer på grund af uskønne forløb nogle få steder.