Kristeligt Dagblad mener: Spionchefens bog rejser spørgsmål, som skal besvares

Regeringen bør snarest muligt redegøre for, hvorfor den dramatiske håndtering af FE-sagen, som har skadet tilliden til efterretningstjenesterne med mulige konsekvenser for rigets sikkerhed, var nødvendig

Med sin nye bog har Lars Findsen åbnet en Pandoras æske af spørgsmål, som regeringen må kunne redegøre for.
Med sin nye bog har Lars Findsen åbnet en Pandoras æske af spørgsmål, som regeringen må kunne redegøre for. . Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix.

Det er vist ikke sket før i danmarkshistorien, at en embedsmands erindringer er blandt de hurtigst sælgende bøger. Titusindvis af danskere benytter lige nu efterårsferien til at læse sig igennem den hjemsendte og nu tiltalte tidligere FE-chef Lars Findsens bog, "Spionchefen. Erindringer fra celle 18", som er en blanding af spredte betragtninger fra 30 års karriere i centraladministrationen og efterretningstjenesterne og en skildring af de 71 dage, Findsen tilbragte i Hillerød Arrest efter anholdelsen i Københavns Lufthavn i december sidste år. 

I sig selv bringer bogen ikke afgørende nyt til placeringen af ansvaret i den såkaldte FE-sag. Men bogen har medvirket til at gøre håndteringen af det skandaløse forløb til en del af valgkampen, hvad de borgerlige partier nu forsøger at udnytte.

Onsdag havde Venstres Jakob Ellemann-Jensen og De Konservatives Søren Pape Poulsen således taget opstilling foran Kastellet, hvor Forsvarets Efterretningstjeneste holder til, i et forsøg på at lægge maksimalt pres på regeringen. Manøvren faldt ikke entydigt heldigt ud for de to partiledere, fordi interessen hurtigt kom til at samle sig om Papes egen rolle i dele af forløbet fra hans periode som justitsminister.   

Forløbet er kompliceret, og det har indtil nu været medvirkende til, at FE-sagen ikke er blevet en folkesag med potentiale til at afgøre valg. Offentligheden har heller ikke krav på at vide alt om sikkerhedspolitik og efterretningsvæsen, men forud for et valg om, hvem danskerne skal betro magten i landet de næste fire år, har vælgerne indlysende krav på, at statsministeren i overordnede træk fortæller, hvorfor det var nødvendigt at handle, som regeringen gjorde.

Her er det vigtigt at sondre mellem to spor:

For det første er der tiltalen mod Findsen for i alt seks forhold, som Berlingske nu har afdækket i hovedtræk. Den sag må afgøres ved domstolene.

For det andet er der den politiske beslutning om hjemsendelse af FE-ledelsen i august 2020 med afsæt i en kritik fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne, som regeringen efter alt at dømme vidste var grundløs.

Hvorfor den dramatiske håndtering, som har skadet tilliden til efterretningstjenesterne med mulige konsekvenser for rigets sikkerhed, var nødvendig, bør regeringen snarest muligt redegøre for. Det bør ikke vente til efter et langt kommissionsarbejde, som regeringen nu også efter pres har accepteret. 

Spekulationerne er mange. I sin bog hævder Findsen, at daværende forsvarsminister Trine Bramsen henviste til behovet for at sikre regeringens parlamentariske grundlag. Andre peger på en årelang magtkamp mellem det politiske niveau og embedsapparatet om kontrollen med FE.

Det er usandsynligt, at statsministeren offentligt vil gå ind i de spekulationer. Men hvis regeringen ønsker at skabe tillid til, at den også efter et valg kan beholde magten, er det rimeligt at forvente en bedre forklaring på håndteringen af FE-sagen, end den hidtil er kommet med. 

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.