Kristeligt Dagblad mener: Spionen røg ud i kulden - og det kræver en god forklaring

Anklagerne om landsforræderi mod den tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste kommer efter et virkelig grimt sagsforløb

Chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste fra 2015 til 2020, Lars Findsen, var en af de fire medarbejdere i Danmarks efterretningstjenester, som den 8. december blev sigtet og varetægtsfængslet for at have ”videregivet højt klassificerede oplysninger”.
Chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste fra 2015 til 2020, Lars Findsen, var en af de fire medarbejdere i Danmarks efterretningstjenester, som den 8. december blev sigtet og varetægtsfængslet for at have ”videregivet højt klassificerede oplysninger”. . Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix.

EN DANSK SPIONCHEF, der sigtes for landsforræderi. End ikke spionforfatteren John le Carré ville formentlig være kommet på det plot i en af sine romaner. Alligevel er det nu kommet frem, at chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste fra 2015 til 2020, Lars Findsen, var en af de fire medarbejdere i Danmarks efterretningstjenester, som den 8. december blev sigtet og varetægtsfængslet for at have ”videregivet højt klassificerede oplysninger”. Offentligheden kunne dog ikke gennem Københavns Byrets dobbeltlukkede døre mandag få at vide, hvad han præcist anklages for. Så meget står klart, at sigtelsen i december vedrørte straffelovens paragraf 109, stk. 1, hvis strafferamme går op til 12 års fængsel, for den handler om landsforræderi. Lars Findsen selv nægter sig skyldig og kalder sigtelsen ”fuldstændig vanvittig.”

DOMSTOLENE MÅ NU afgøre, hvad der er op og ned i sagen. Vurderet udefra virker forløbet imidlertid nærmest kafkask og kræver en god forklaring. Så sent som den 13. december – fire dage efter sigtelsen – blev Lars Findsen og den øvrige ledelse af Forsvarets Efterretnings-tjeneste nemlig i en rapport fra FE-kommissionen tilsyneladende frifundet for alle anklager om ikke at ville samarbejde med Tilsynet med Efterretningstjenesterne og om, at ledelsen skulle være villig til at se gennem fingre med lovbrud. Netop de hårde anklager rejste tilsynet i en rapport i august 2020. Det fik dengang forsvarsminister Trine Bramsen (S) til at hjemsende topledelsen, mens sagen skulle undersøges nærmere i kommissionen. Bortset fra dens hovedkonklusioner er dens rapport imidlertid mørkelagt, hvad der ikke gør det nemmere at vurdere sagen. Mange efterretningsforhold må selvsagt være hemmelige, men det er problematisk, hvis regeringen nu reelt forsøger at bruge mørklægning til at lukke munden på regeringskritiske kilder og medier.

DEN MISTANKE er svær at frigøre sig helt fra, når flere administrerende direktører for mediehuse som omtalt i dagens avis i de seneste uger har haft besøg af efterretningstjenesternes topfolk, som bare ville indskærpe, at også medier risikerer at blive dømt efter landsforræder-paragraffen. Den slags trusler fra myndigheder mod en fri presse hører bare ikke hjemme i et retssamfund.

På den anden side må og skal efterretningstjenesters aktiviteter være hemmelige, hvis de overhovedet skal give mening. Det giver tjenesterne stor magt, og uindskrænket magt korrumperer som bekendt uindskrænket. Derfor må de til gengæld som andre magtinstanser selv acceptere at være underlagt grundig kontrol – for eksempel parlamentarisk – uden at offentligheden nødvendigvis får besked om, hvad kontrollen viser. Den balance forbrød Tilsynet med Efterretningstjenesterne sig mod med dets pressemeddelelse med anklagerne mod FE’s ledelse. Ikke alene sendte det spionchefen ud i kulden, det skadede formentlig også tjenestens arbejde og samarbejdsrelationer. Et virkelig grimt sagsforløb.