Kristeligt Dagblad mener: Staten må redde dansk viden i en digital tid

Et enigt kulturudvalg under Folketinget har bedt regeringen finde penge til at drive lex.dk videre. Men den tøver. Det burde dog være en helt central sag for enhver dansk regering at gøre det modsatte

Staten kan i en digital tidsalder ikke støtte en bedre opgave end formidling af pålidelig indsigt og viden, mener Erik Bjerager
Staten kan i en digital tidsalder ikke støtte en bedre opgave end formidling af pålidelig indsigt og viden, mener Erik Bjerager. Foto: Sara Gangsted/Ritzau Scanpix.

Encyklopædi er et græsk ord for leksikon og stammer fra antikken. Mennesker har op gennem historien gjort sig store anstrengelser for at samle, organisere og formidle den til enhver tid gældende viden. Udviklingen af bogtrykkerkunsten i 1400-tallet gjorde bøger bredt tilgængelige. Ikke mindst fra oplysningstiden i 1700-tallet vandt opslagsværker og encyklopædier frem. Deres ideal har været at sammenstille den højeste troværdige oplysning til alle, der kan læse.

Et leksikon har alle dage været forbundet med et dannelsesideal, der bygger på viden. Det dannede menneske er et vidende menneske. Det verdenskendte leksikon Encyclopaedia Britannica, som udkom første gang i 1700-tallet i Edinburgh, havde meget sigende som ophavsmænd ”A Society of Gentlemen in Scotland”. Det var et oplysningsideal at samle og formidle viden.

Herhjemme blev Salmonsens Konversationsleksikon, som udkom i flere udgaver fra slutningen af 1800-tallet og frem til midten af 1900-tallet, det helt store nationalleksikon. Flere andre og mindre leksika så sidenhen dagens lys, men det sidste store nationale leksikon blev Gyldendals Encyklopædi. Det udkom i bogform fra 1994 til 2001. Det blev siden lagt gratis på nettet som ”Den Store Danske”.

Men viden skal opdateres, og med digitaliseringen vil ingen forlag længere binde an med fysiske leksika. De hører fortiden til. De skal fremover leve på nettet. Men her er der ingen god økonomi i at formidle viden, og siden 2017 har en række opslagsværker været samlet på vidensbasen lex.dk. Her har danske universiteter og de to forlag Gyldendal og Gad givet adgang til Den Store Danske, Trap Danmark, Dansk Biografisk Leksikon og mange flere opslagsværker. Det er landets største site for viden og kundskab. Mere end en million brugere læser hver måned tre millioner artikler.

Lex.dk lever af en særbevilling på finansloven, som snart udløber. Et enigt kulturudvalg under Folketinget har bedt regeringen finde penge til at drive lex.dk videre. Men den tøver. Det burde dog være en helt central sag for enhver dansk regering at gøre det modsatte. Adgang til pålidelig, opdateret information om danske forhold eller information set fra en dansk synsvinkel bør være en kerneopgave for staten i en digital tid. Informationernes troværdighed på nettet står ikke mål med mængden af dem. Fake news, manipulation og konspiration er nye begreber knyttet til den digitale verden. Meget af den tilgængelige information kommer fra amerikanske tjenester.

Den almene dannelse styrkes gennem troværdig, pålidelig og forskningsbaseret viden. Digitaliseringen har muliggjort sammenkoblingen af et væld af opslagsværker og leksika til glæde for befolkningen og til fremme af den oplysning og danskhed, som demokratiet bygger på.

Men nogle skal drive lex.dk og opdatere den omfattende viden, og pengene mangler. Politikere fra højre til venstre burde være helt enige. For staten kan i en digital tidsalder ikke støtte en bedre opgave end formidling af pålidelig indsigt og viden.