Det er et sundhedsvæsen, der på mange måder er presset til det yderste, vælgerne i dag skal forholde sig til, når de ikke alene sætter kryds ved kommunalvalget, men også udpeger medlemmer af de fem regionsråd, hvis primære opgave det er at drive landets hospitaler.
Løfterne har stået i kø den seneste måned, og hvem kan være uenig? Naturligvis skal kompetente mennesker svare, når borgerne ringer til lægevagten, og slår man alarm på 112, skal telefonen indlysende besvares. Og ja – fødende skal mødes af en jordemoder, og psykiatrien skal ikke længere være sundhedsvæsenets sted- og smertensbarn.
Selvfølgelig skal borgerne møde et sundhedsvæsen i verdensklasse den dag, de har brug for det. Men nok så mange penge ændrer ikke på den udfordring, der i det seneste halvandet år med corona nu er endnu mere tydelig. Der mangler personale. Vælger man at uddanne sig inden for et af de såkaldte velfærdsfag, hvad enten det er som læge, sygeplejerske, jordemoder eller sosu-assistent, er en ting sikkert. Der er jobgaranti. Derfor er det helt sort, at de mennesker ikke skal bruge deres arbejdstid til det, de er uddannet til.
Ikke desto mindre har lægerne de seneste måneder løst flere sygeplejerskeopgaver, og i snart flere år har alle faggrupper beklaget sig over, at de bruger stadig mere tid foran computeren på at dokumentere deres arbejde. I Region Sjælland og Region Hovedstaden må patienter og personale fortsat leve med konsekvenserne af den dyreste it-skandale inden for sundhedsvæsenet. Den såkaldte Sundhedsplatform, der er indkøbt i USA og kan udskrive masser af regninger, men ikke er indrettet på et sundhedsvæsen som det danske, er på sjette år forhadt af næsten 70 procent af lægerne. Den tidligere formand for jordemødrene, Lillian Bondo, siger, at et enklere system i kombination med genansættelse af lægesekretærer vil kunne frigøre arbejdskraft, og ifølge professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard må borgerne øst for Storebælt leve med et dårligere sundhedsvæsen end fynboer og jyder alene på grund af Sundhedsplatformen. Han har netop skrevet en bog om it-systemet og mener, der er en direkte sammenhæng mellem systemet på den ene side og på den anden højere hjertedødelighed og lavere kræftoverlevelse i Region Hovedstaden end i Region Midtjylland. Også Statsrevisorerne har været ude med alvorlig kritik.
Politikerne troede (naivt), at der var milliarder at spare, samtidig med at borgerne ville opleve øget kvalitet og sundhedspersonalet få mere tid med patienterne. At det gik lige præcist modsat er næppe nogen overraskelse for mennesker, der har fulgt med i offentlige it-skandaler.
I de kommende år er der ikke råd til at gøre velfærdsstatens kernemedarbejdere til computerslaver og skrivebordsarbejdere. Fokus skal tilbage på kerneopgaven og andre faggrupper må aflaste, hvor det er muligt.