Kristeligt Dagblad mener: Sundhedsvæsenet er for sårbart

Så står vi her igen. Mange ting er heldigvis forandret til det bedre, men flere steder halter det. Nemlig der, hvor myndigheder og politikere i regionerne og Folketinget har haft ansvaret for at forberede denne vinter

Ingen ønsker de scener, der sidste vinter udspillede sig rundtom i Europa og USA, hvor ambulancer kørte forgæves, hvor personalet segnede, og hvor man byggede interimistiske felthospitaler. Så hvor godt er det danske sundhedsvæsen forberedt knap to år inde i pandemien?
Ingen ønsker de scener, der sidste vinter udspillede sig rundtom i Europa og USA, hvor ambulancer kørte forgæves, hvor personalet segnede, og hvor man byggede interimistiske felthospitaler. Så hvor godt er det danske sundhedsvæsen forberedt knap to år inde i pandemien? . Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix.

Så står vi her igen. Med godt en uge til jul er landets skoleelever sendt hjem til onlineundervisning, køerne ved testcentrene bugter sig, og mange må igen se kollegerne til virtuelle møder. De daglige smittetal følges med nervøsitet i mange familier, mens spørgsmålene presser sig på. Venter der yderligere restriktioner, og hvad med kirkerne? Kan og tør folk komme i kirke på årets største gudstjenestedag, den 24. december?

Mange ting er heldigvis forandret til det bedre. Testcentrene har lært logistikken, og mange familier og arbejdspladser har fået styr på, hvordan man arbejder på Zoom, Teams og Meet, mens boostervaccinerne i denne uge gives med en hast, der ventes at overhale sommerens rykind betragteligt. Heldigvis følges det stigende antal positive pcr-prøver ikke med et proportionelt antal alvorligt syge. De, der bliver indlagt, er det i kortere tid, behandlingen er blevet bedre, og antallet af patienter, som ligger på intensivafdelinger og måske endda har brug for respiratorhjælp, er beskedent. Der er også færre, som mister livet med corona, sammenlignet med sidste år, hvor færre var smittede.

Men flere steder halter det. Nemlig der, hvor myndigheder og politikere i regionerne og Folketinget har haft ansvaret for at forberede denne vinter. Udrulningen af det tredje stik, som borgerne længe er blevet opfordret til at tage imod, er først kommet op i fart i denne uge, og det bliver – med den sundhedspolitiske direktør i Danske Regioner Erik Jyllings ord – noget ”værre bøvl”, når godt to millioner skal vaccineres før nytår i et kapløb med den nye og smitsomme variant, mange havde frygtet ville komme. Den danske boosterudrulning halter i en tid, hvor vi får at vide, at ”hvert stik tæller”, og vi er bagefter lande som Østrig, Tyskland og Grækenland. Ikke ligefrem førende vaccine-nationer.

Værst kan det imidlertid blive på landets hospitaler. Som befolkningen lærte allerede under den første nedlukning, drejer det sig om at forebygge, at hospitalerne bliver oversvømmede, og at læger må vælge mellem, hvem der skal have behandling, og hvem der ikke er ressourcer til at hjælpe. Ingen ønsker de scener, der sidste vinter udspillede sig rundtom i Europa og USA, hvor ambulancer kørte forgæves, hvor personalet segnede, og hvor man byggede interimistiske felthospitaler.

Så hvor godt er det danske sundhedsvæsen forberedt knap to år inde i pandemien? Antallet af intensivpladser er faldet fra 406 i februar til 310, og i sidste uge kunne man læse, at der på landsplan kun var 10 intensivpladser ledige.

Hvis samfundet står over for en mere omfattende og bekostelig nedlukning, og børnene ikke kommer tilbage i skole efter den såkaldt forlængede juleferie, peger pilen kun ét sted hen. Mod myndigheder og politikere, der for sent iværksatte boostervacciner samt de hjælpepakker, der skal sikre et robust sundhedsvæsen trods sygeplejekonflikt, nye varianter og generel personalemangel.