Det er en af lægevidenskabens helt store triumfer, at alvorligt syge mennesker kan få forlænget livet i årtier med organer fra levende såvel som døde donorer. Nyrepatienter bliver i vidt omfang hjulpet ud af dialyse, når de modtager en nyre fra et familiemedlem, mens mennesker, der lider af alvorlige hjerte-, lunge- og leversygdomme kan være afhængige af at få et organ fra et menneske, der er erklæret hjernedødt.
Da hjernedødskriteriet blev indført i 1990, var der både bekymring og skepsis, for kunne man nu regne med, at man var rigtig død, og ville lægerne se på eksempelvis et offer for en alvorlig trafikulykke som et potentielt reservedelslager frem for som en patient, hvis liv der skulle kæmpes for til det allersidste.