Det er en af lægevidenskabens helt store triumfer, at alvorligt syge mennesker kan få forlænget livet i årtier med organer fra levende såvel som døde donorer. Nyrepatienter bliver i vidt omfang hjulpet ud af dialyse, når de modtager en nyre fra et familiemedlem, mens mennesker, der lider af alvorlige hjerte-, lunge- og leversygdomme kan være afhængige af at få et organ fra et menneske, der er erklæret hjernedødt.
Da hjernedødskriteriet blev indført i 1990, var der både bekymring og skepsis, for kunne man nu regne med, at man var rigtig død, og ville lægerne se på eksempelvis et offer for en alvorlig trafikulykke som et potentielt reservedelslager frem for som en patient, hvis liv der skulle kæmpes for til det allersidste.
Når man ser på tallene, må man konkludere, at den bekymring ikke længere er til stede i den danske befolkning, hvor 84 procent af alle over 15 år har en positiv holdning til organdonation.
Det danske organdonationsprogram må med andre ord siges at være lidt af en succes, og mens 40 patienter døde, mens de ventede på et organ i 2018, var det blot 11 mennesker, der i 2021 mistede livet, mens de stod på en venteliste.
Selvom et stort flertal altså har et positivt syn på organdonation, er det kun hver fjerde voksne, der har registreret deres holdning i Donorregisteret, og det tal ønsker et bredt flertal i Folketinget nu at løfte ved at bede alle tage stilling til organdonation, når de alligevel er i kontakt med det offentlige og eksempelvis skal have fornyet kørekort, pas eller sundhedskort. Tanken er, at man både skal kunne sige ja, nej og det såre menneskelige “ved ikke”.
Forslaget vidner dog også om et meget individualiseret syn på mennesket, hvor man antager, at den enkelte har fuld autonomi, men de fleste indgår - heldigvis - i et fællesskab og har pårørende, som kerer sig om dem.
Det allervigtigste er således ikke at logge ind på sundhed.dk og tilkendegive sin holdning, men samtalerne i familierne om emnet. Det kan se flot ud med en høj tilslutning i et myndighedsregister, men hjælper ikke nødvendigvis på en intensivafdeling, hvor en ung mand måske erklæres hjernedød efter en motorcykelulykke. Der kan det være en støtte for hans forældre, hvis lægen med et opslag i registeret kan se, at den unge mand har ønsket at være donor, men det er endnu mere væsentligt, at familien på forhånd har talt med hinanden om, hvordan de hver især ser på dette etisk følsomme emne, så det ikke er i en krisesituation, at man for første gang forholder sig til spørgsmålet.
Hvis en myndighedsopfordring til at lade sig registrere som donor fører til en samtale i familien om et emne, mange intuitivt skubber fra sig, er meget mere opnået end blot et flot tal for opbakningen i Donorregisteret.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.