Kristeligt Dagblad mener: Trods den røde sejr må Mette Frederiksen indfri sine løfter

Intet er ændret efter folketingsvalget tirsdag – og alt er forandret. Set med blokpolitikkens øjne kan Mette Frederiksen (S) fortsætte. Men vælgerne må forvente, at hun nu prøver at danne en bred regering, der kan tage fat på at løse de problemer, der tårner sig op

Tirsdag gav danskerne Mette Frederiksen mandat til at fortsætte. Men de har stemt på hende – og endda styrket hendes parti ganske pænt – i forventning om, at hun mente den hensigt om en regering hen over midten
Tirsdag gav danskerne Mette Frederiksen mandat til at fortsætte. Men de har stemt på hende – og endda styrket hendes parti ganske pænt – i forventning om, at hun mente den hensigt om en regering hen over midten. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

Sjældent har et folketingsvalg kastet så meget op i luften, og sjældent er det hele alligevel landet så velkendt. Der er stadig rødt flertal, og trods både Moderaternes og Danmarksdemokraternes indtog i det nye folketing mangler blå blok mandaterne til at kræve indflydelse. Umiddelbart er der intet i valgresultatet, der tvinger statsminister Mette Frederiksen (S) til at begynde at regere hen over midten. Men det har hun i valgkampen lovet, at hun ville, og på valgnatten gentog hun løftet.

Det løfte må danskerne nu forvente, at hun gør næsten alt for at indfri i den igangværende dronningerunde.

Efter en lang og turbulent valgkamp, der på mange måder har flyttet rundt på pejlemærkerne i det politiske landskab – især i den højre del af det – er behovet for moden og klog krisestyring kun blevet endnu større. En demokratisk valgkamp er aldrig spildt, men de seneste fire uger har sat arbejdet med Danmarks kolossale udfordringer – som vi på lange strækninger deler med resten af Europa og Vesten – på hold.

Der er rigeligt at tage fat på for den nye, brede regering, som Mette Frederiksen nu må indlede forhandlinger om. Helhjertede forhandlinger. Ellers vil hendes tale om en regering hen over midten fremstå som taktik beregnet for valgkampen. Inflationen er et ødelæggende problem for såvel samfundsøkonomien som husholdningerne. Ruslands krig i Ukraine stiller os over for beslutninger, hvis skala vi dårligt nok er begyndt at indse. Dertil kommer energikrisen og det overbelastede sundhedsvæsen. Bag ved disse opgaver tårner udfordringerne fra en forstærket global opvarmning sig op.

Moderaterne fik det forventede triumftog ind i Folketinget, men partiets stifter, tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen, må onsdag være vågnet op til dagen derpå med en flov fornemmelse. På et tidligt tidspunkt på valgaftenen nåede han i ikke særligt forblommede vendinger at udnævne sig selv til kongemager. Det blev han ikke. Hans succes med det nye parti ligger i Mette Frederiksens lomme. Hans eneste opgave bliver nu at kræve, at regeringen hen over midten bliver realiseret – rødt flertal eller ej.

For vælgerne har krævet forandring. Tirsdag gav de ganske vist Mette Frederiksen mandat til at fortsætte. Men de har stemt på hende – og endda styrket hendes parti – i forventning om, at hun mente sin erklærede hensigt om en regering på tværs af de to blokke. Opbakningen til Moderaterne udtrykker også vælgerkravet om en ledelse hen over midten. Og Mette Frederiksens fortsatte røde flertal afhænger nu som før af et, ganske vist alvorligt svækket, Radikale Venstre. De Radikale fremprovokerede direkte valget på et krav om punktum for etpartiregeringen. Målet blev nået, men prisen blev så høj for partiet, at dets politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, i går ikke bare tog ansvaret, men også konsekvensen, og trak sig.

Valget ændrede påfaldende lidt, hvis man kun kigger på resultatet med blokpolitikkens øjne. Ikke desto mindre kan folketingsvalget 2022 blive et valg, der ændrer en hel politisk kultur til det bedre. Det har Danmark brug for.

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.