Kristeligt Dagblad mener: Trods krisetegn har bogen det godt

Der er aldrig blevet udgivet så mange titler som nu, og små forlag pibler frem. Men selvom vi læser meget, læser vi spredt

"Det er afgørende for en sund bogkultur, at den hele tiden tilføres nye læsere. Ellers stopper bogbranchen med at være i bevægelse", skriver Michael Bach Henriksen.
"Det er afgørende for en sund bogkultur, at den hele tiden tilføres nye læsere. Ellers stopper bogbranchen med at være i bevægelse", skriver Michael Bach Henriksen. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix.

Bogbranchen er i bevægelse. Og når dén bevæger sig, har det betydning for mange andre end de ansatte i branchen. Både de kolossalt mange læseglade danskere og det voksende antal forfattere påvirkes af bevægelserne i erhvervet. I en kulturnation som den danske er forlagsbranchen fortsat en fætter til den berømte kanariefugl i kulminen, der registrerer iltmangel før andre. Hvor samfundet bevæger sig hen, kan aflæses i bogtitlerne. Det siger noget om en nation, om der kun udgives krimier, om der oversættes skønlitteratur fra andet end engelsk, og om bøger om astrologi fylder mere eller mindre end historiske biografier.

I Kristeligt Dagblads igangværende artikelserie om branchen peges der på flere modsatrettede tendenser. På den ene side er der aldrig udgivet så mange titler som nu, og små forlag pibler frem. Over 17.000 bøger blev udgivet i 2019. Det er næsten 4000 flere end i 2009. På den anden side peger eksperter på, at litteratur ikke samler på samme måde som før, hvor nationen angiveligt sad klar i dagligstuerne, når et nyt kapitel af Martin A. Hansens radioroman ”Løgneren” blev udsendt. Vi læser meget, men læser spredt.

En anden ambivalent tendens angår anmelderiet. På den ene side skærer mange dagblade – men naturligvis ikke dette – ned på antallet af boganmeldelser. På den anden side vokser antallet af anmeldelser fra bogbloggere på internettet, ligesom vi på en måde alle er blevet anmeldere: Man kan ikke købe en dagligvare, besøge Bauhaus eller bestille en kop kaffe uden at bedømme og give stjerner til service og udvalg.

Ind i denne fragmenterede og dømmesyge virkelighed er der mere end nogensinde brug for overblik, kølig kuratering og et, ja, næstekærligt blik. Anmelderiet må ikke, hverken på print eller net, udvikle sig til hverken skråsikker nedrakning, lallet føleri eller andægtig tempelstemning, men bibeholde et både nuanceret og kritisk blik på værket og en aldrig svigtende opmærksomhed på kunstens sprog. ”Hvad vil dette værk sige mig, og hvordan kommunikerer det?”, er spørgsmål, der er værd at stille inden den kategoriske dom. For dommen hører selvsagt til kritikgenrens kendetegn; anmelderen bør kunne skille skidt fra kanel og undertiden være den berømte ledvogter, der tør sige fra. Og anmeldere med mange års uddannelse og erfaring er ofte bedre kvalificerede end de glade amatører – men de to størrelser i kritik-landskabet udelukker ikke hinanden.

En undertiden overset side af bogdebatten er spørgsmålet om, hvor fremtidens læsere kommer fra? I den forbindelse bør der løbende tilgå uvisnelig hæder til Harry Potter-forfatteren, J.K. Rowling, og med hende en lang række andre forfattere, der formulerer sig, så børn og unge indfanges og holdes fast i den koncentration, som kun bøger kan give. Serielitteratur er måske ikke så fint på parnasset, men det er lige meget. Dagens læser af den seneste amerikanske ungdomsroman er morgendagens læser af Sylvia Plath og Marcel Proust. Det er afgørende for en sund bogkultur, at den hele tiden tilføres nye læsere. Ellers stopper bogbranchen med at være i bevægelse.

Ind i denne fragmenterede og dømmesyge virkelighed er der mere end nogensinde brug for overblik, kølig kuratering og et, ja, næstekærligt blik.