Kristeligt Dagblad mener: Trump og Putin er mere uforudsigelige end EU

Når uforudsigeligheden ved Trump, Putin og den generelle sikkerhedspolitiske situation i verden umiddelbart tegner så ildevarslende, må et styrket EU-samarbejde være at foretrække

Med Putins invasion af Ukraine - og med Trump, der kan blive præsident igen om blot to år - så må et stærkere EU være at foretrække, pointerer nyheds- og indlandsredaktør Morten Rasmussen.
Med Putins invasion af Ukraine - og med Trump, der kan blive præsident igen om blot to år - så må et stærkere EU være at foretrække, pointerer nyheds- og indlandsredaktør Morten Rasmussen. Foto: Scott Olson/AFP/Ritzau Scanpix, Sputnik/Reuters/Ritzau Scanpix og Spasiyana Sergieva/Reuters/Ritzau Scanpix. Grafisk bearbejdning: Michael Særkjær.

Regeringen og den øvrige ja-fløj har mildt sagt ikke haft en heldig hånd i det hidtidige forløb op til afstemningen om en afskaffelse af det danske EU-forsvarsforbehold.

Først måtte selve ordlyden af afstemningens spørgsmål ændres, blandt andet fordi ordet "EU" slet ikke optrådte, hvilket fornuftige stemmer på både ja- og nej-siden ganske berettiget rejste kritik af. Dernæst har flere medier kunnet fortælle, hvordan Socialdemokratiet indtil for ganske nylig ønskede at fastholde forsvarsforbeholdet, fordi det ellers med tidligere forsvarsminister Trine Bramsens ord pludselig ikke er "os selv, der beslutter, hvor vores soldater skal sendes hen", mens regeringen og Trine Bramsen i dag mener det stik modsatte.

Mandag fik nej-fløjen så endnu et godt kort på hånden, da EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i forbindelse med Europadagen udtalte, at krigen i Ukraine styrker behovet for et opgør med kravet om enstemmighed på forsvarsområdet, så EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik i stedet kan afgøres med et kvalificeret flertal blandt EU's medlemslande. Statsminister Mette Frederiksen (S) og andre ledende ja-stemmer har uden tvivl sukket dybt over netop den udtalelse.

Med så forvirrende meldinger er det ikke underligt, at en nylig meningsmåling kunne fortælle, at 35 procent enten ikke vil stemme eller er i tvivl. Herfra skal stadig lyde en opfordring til, at der ved afstemningen om kun tre uger sættes et kryds ved ja. Ikke på grund af ja-kampagnen eller EU-spidsernes udmeldinger, men fordi den globale og geopolitiske usikkerhed meget vel kan blive yderligere forstærket de kommende år.

Netop nu er Europa og EU begunstiget med den mest Europa-venlige amerikanske præsident i mange år, men hvad vil der ske med både EU og Nato, hvis det amerikanske præsidentvalg om to år vindes af Donald Trump, der i flere sammenhænge har luftet tanken om at trække USA ud af Nato?

Da et flertal af danskerne i 1993 vedtog de fire danske forbehold, var verden en anden. Den kolde krig var slut, Tyskland var genforenet, og det var ikke en naiv utopi at tro på en form for forbrødring mellem øst og vest. Men med Vladimir Putin, som trin for trin har omformet Rusland til et autokrati, befinder verden sig i den politisk mest højspændte situation i årtier. Samtidig er Kina blevet en endnu større økonomisk stormagt, mens Indien i stigende grad flirter med Putin. Alene i det lys er der adskillige gode argumenter for, at EU styrker sin sikkerhedspolitiske position, og at Danmark aktivt deltager i arbejdet.

Og ja, det kan godt være, at det er uforudsigeligt, hvordan EU's forsvarssamarbejde vil se ud om 5 eller 10 år. Men da uforudsigeligheden ved Trump, Putin og den generelle sikkerhedspolitiske situation i verden umiddelbart tegner endnu mere ildevarslende, må et styrket EU-samarbejde være at foretrække.

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.