Kristeligt Dagblad mener: Varmepakken er farlig. Den burde være målrettet de dårligst stillede

Det er flot, at et stort flertal i Folketinget fra venstre til højre kort før et valg kan mødes og lave en bred aftale, der skal hjælpe danskerne gennem både inflation og energikrise. Men det er også dyrt, når alle partiers mærkesager skal honoreres. Og i sidste ende farligt. For i en uge hvor Nationalbanken har appelleret til Folketinget om at smide vand på inflationsbålet, kan resultatet af den netop indgåede aftale blive det stik modsatte: at inflationen bider sig fast, og vi dermed kommer ind i den onde cirkel fra 1970’erne og 1980’erne, hvor dyrtidsreguleringerne forlængede den ødelæggende inflation og førte til alvorlig arbejdsløshed.

De stigende priser er alvorlige, og det er ikke småpenge, der er tale om. Det er ikke længere kun mennesker på overførselsindkomster og i lavtlønsjob, der kæmper for at få budgettet til at hænge sammen, men også store dele af middelklassen, der bliver ramt af svimlende el- og gasregninger og markant højere udgifter til fødevarer. Men det er også vigtigt at holde sig for øje, at man hverken kan eller skal holde alle mennesker skadesløse under en inflation. Samlet set er vi nødt til at blive fattigere som samfund, før inflationen bremser, og der igen kommer overensstemmelse mellem vareudbuddet og efterspørgslen. Det er bare ikke nemt at sige som politiker kort før et valg. Dermed ikke være sagt at man ikke skal holde hånden under de svageste. Selvfølgelig skal man det, og ingen skal gå sultne i seng eller få lukket for lys og varme. Men det gør ikke noget, at den brede middelklasse skal tære på de reserver, mange heldigvis har, og at nogen må droppe den årlige skiferie, sætte forbruget ned og indskrænke størrelsen på julegaverne for at få råd til gasregningen. 

Med den brede aftale tilgodeses navnlig middelklassen. Den enlige pensionist med et beskedent elforbrug får ikke nævneværdigt ud af pakken, mens børnefamilien i en større villa tilgodeses, når børnechecken hæves, og elafgiften sænkes. Incitamentet til at spare på strømmen bliver mindre, og dermed øges risikoen for yderligere prisstigninger. 

Det er et levn fra coronaen, at politikerne og befolkningen tror, man kan holde stort set alle skadesløse gennem en krise. Det kan man ikke. Med så stor og bred en vinterpakke går man stik imod Nationalbankens anbefalinger og risikerer, at inflationen bider sig fast, hvilket også kan få arbejdsløsheden til at vende tilbage. Og de, der vil blive hårdest ramt, er de svageste. Inflation er gift for et samfund, men det kræver en fokuseret støtte til de lavestlønnede og ikke milde gaver til middelklassen, hvis vi som samfund skal komme hurtigst og bedst muligt igennem den.