Kristeligt Dagblad mener: Vesten er fortsat verdens stærkeste alliance

Selvom USA's og Vestens magt er mindre end tidligere, er den vestlige alliance stadig med længder den stærkeste, både hvad angår økonomisk magt og militær magt

Selvom politiske topmøder som det netop afholdte G7-topmøde i Japan kan virke som kedelige, koreograferede konferencer med indlagt "familiefoto", er betydningen af politiske alliancer netop i disse år større end længe
Selvom politiske topmøder som det netop afholdte G7-topmøde i Japan kan virke som kedelige, koreograferede konferencer med indlagt "familiefoto", er betydningen af politiske alliancer netop i disse år større end længe. Foto: Japan Pool/EPA/Ritzau Scanpix.

Det bliver ofte fremhævet i debatten om den nye verdensorden: USA’s tid som verdens eneste stormagt er forbi, og Vestens globale magt er hastigt nedadgående. I stedet kæmper flere aktører om herredømmet over den verdensorden, som er ved at tegne sig, og hvor især lande som Kina og Indien med enorme befolkninger og stor økonomisk magt gør sig gældende på den globale scene. Forskere taler om en multipolær verden, Analysen er ikke helt forkert, men den er heller ikke helt rigtig. 

Selvom USA's og Vestens magt er mindre end tidligere, er den vestlige alliance stadig med længder den stærkeste, både hvad angår økonomisk magt og militær magt. 

Det netop afholdte G7-topmøde i Hiroshima, Japan, var tilrettelagt blandt andet for at understrege det faktum. Med atombomben over Hiroshima den 6. august 1945 som dystert historisk bagtæppe ønsker G7-landene at minde især Rusland om konsekvenserne ved brugen af atomvåben. Samtidig sender landene et kraftigt signal om styrke og sammenhold i den vestlige alliance. 

Budskabet om behovet for atomnedrustning kommer på et tidspunkt, hvor alle lande har fokus på oprustning. Det kan virke paradoksalt, men evnen til at udvise konventionel militær styrke er og bliver en del af den atomare afskrækkelses logik. Rusland skal hele tiden mindes om konsekvenserne ved at eskalere krigen i Ukraine. 

Samtidig er det afgørende at vise, hvor isoleret Rusland er. Til det formål var den forgangne weekends andet og mere oversete topmøde mellem Kina og en række centralasiatiske lande nærmest mere illustrativt. Her var Rusland nemlig ikke med, og det bliver stadigt mere tydeligt, at Rusland efter invasionen i Ukraine har mistet betydelig magt og strategisk indflydelse også i forholdet til Kina og de øvrige asiatiske lande. 

Selvom politiske topmøder kan virke som kedelige, koreograferede konferencer med indlagt "familiefoto", er betydningen af politiske alliancer netop i disse år større end længe. Her skal G7-landene naturligvis være opmærksomme på, at de ikke er den eneste alliance, men de er og bliver den stærkeste. 

Alternativerne til vestligt demokrati findes, men de fremstår ikke særligt attraktive. Selvom Vesten over de seneste årtier har måttet erkende, at demokrati og vestlig levevis vanskeligt lader sig eksportere, er der stadig gode forudsætninger for at bygge nye alliancer. Det gælder ikke mindst i det globale syd, som også Rusland og Kina bejler til. 

Det bliver ikke Danmark, der sætter rammerne for den nye verdensorden, men som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (Mod) har betonet i forbindelse med den nyligt offentliggjorte udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, skal vi navigere i den med pragmatisk idealisme. 

Pragmatisme og magtbalance bliver nøgleordene for den statsmandskunst, der i de kommende år bliver helt afgørende. 

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.