Kristeligt Dagblad mener: Vi må under ingen omstændigheder bremse støtten til Ukraine

Ruslands bombning af infrastruktur i Ukraine kalder på større og hurtigere humanitær bistand fra Europa

Indbyggere i ukrainske Kherson venter på nødhjælpsreserver, fredag den 18. november.
Indbyggere i ukrainske Kherson venter på nødhjælpsreserver, fredag den 18. november. . Foto: Bulent Kilic/AFP/Ritzau Scanpix.

Ruslands nederdrægtigheder i Ukraine kender desværre ingen nedre grænse. I takt med at Ukraine har vundet frem på slagmarken i syd og øst, har Rusland forstærket angrebene på civile ukrainske mål som kraft- og varmeværker dybt inde i landet. Det er krigsforbrydelser og statslig terror, som Rusland tyer til i alle sine krige. Idéen er formentlig, at kulde og mørke i de ukrainske hjem skal få kampmoralen og modstandskraften til at svinde, så man opgiver at vinde resten af de russiskbesatte områder retur. Hvilken naivitet. Skulle russerne have lært en ting af de seneste ni måneders brutale forsøg på et brodermord, er det, at sammenholdet ikke bare internt i Ukraine, men også mellem Ukraine og Vesten kun bliver styrket i takt med Ruslands brutale fremfærd.

Det begyndte med bombardementer af beboelsesejendomme, skoler og hospitaler, som kun kunne forarge i Europa og USA, og som sikrede Ukraine tilsagn om militær og humanitær støtte af hidtil uset omfang. Den støtte må og skal opretholdes. FN’s verdenssundhedsorganisation, WHO, advarer i skarpe vendinger mod de frygtelige konsekvenser, som Ruslands terror kan få for civilbefolkningen denne vinter. Halvdelen af landets energianlæg er beskadigede eller sat helt ud af kraft. 703 sundhedsbygninger er blevet ramt siden krigens begyndelse, og forude venter den værste humanitære katastrofe siden Anden Verdenskrig.

Denne artikel er en del af denne serie:
Krigen i Ukraine

Ukraines ledelse opfordrer nu så mange borgere som muligt til at holde sig væk de næste måneder, så man kan spare på elektricitet og varme. Europa bør derfor også fastholde velkomsten til alle ukrainere, der har behov for at komme væk fra infernoet. Men man bør desuden forstærke støtten til Ukraine. Norge har netop vist det gode eksempel med støtte til ukrainske gasindkøb for to milliarder norske kroner. Den tyske forskningsinstitution, Kiel-instituttet, har i forvejen opgjort, at Norge er en vestlig frontløber for Ukraine-hjælp. Målt på bruttonationalproduktet har Norge frem til oktober givet dobbelt så store samlede tilsagn som eksempelvis Danmark – endda inklusive den danske andel af EU's hjælp.

EU som helhed halter fortsat langt efter USA, og man kan høre tvivlen nage på begge sider af Atlanten. Støtten til Ukraine kan jo ikke fortsætte i det uendelige, og skulle man nu ikke sætte sig til forhandlingsbordet? Selvfølgelig må krigen stoppes en dag, jo før jo bedre, men Rusland hverken kan eller skal belønnes for overfaldet på sit naboland. Rusland lider for tiden meget store tab på slagmarken, og internt ulmer et magtopgør, som ifølge nogle iagttagere risikerer at ende i en egentlig borgerkrig. Så galt går det næppe, men Vesten kan under ingen omstændigheder forhindre ulykkerne i Rusland ved at stoppe hjælpen til Ukraine. Den bør tværtimod øges, særligt den humanitære del.

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.