Kristeligt Dagblad mener: Vildfaren ballon viser, hvor farligt forholdet mellem Kina og USA kan blive

Det så ellers lige ud til, at der var en optøning på vej i forholdet mellem Beijing og Washington. Efter at den kølige luft mellem parterne havde nået frysetemperaturer under den nu forhenværende amerikanske præsident Donald Trump, har hans efterfølger, Joe Biden, i løbet af de seneste måneder forsøgt at forsikre kineserne om, at rivaliseringen mellem de to stormagter ikke behøver at ende i en moderne kold krig. Da Biden mødtes med sin kinesiske modpart, Xi Jinping, i november, hilste de varmt på hinanden og lovede begge at arbejde ihærdigt på at reparere det flossede forhold mellem deres lande. 

Men så kom en kinesisk luftballon – rund og hvid og angiveligt på størrelse med tre busser – i vejen. Først blev den observeret over det nordøstlige USA, og landets altid konfliktparate kongrespolitikere var hurtige til at mistænke den for at være en overvågningsballon med et gedulgt spionageformål. Kineserne hævdede, at ballonen blot blev brugt til forskning, og at den var blæst ind over USA ved en fejl. Amerikanerne købte ikke den forklaring, og lørdag blev ballonen så på Bidens ordre skudt ned. Søndag anklagede det kinesiske udenrigsministerium i en udtalelse USA for at have overreageret ved at bruge "væbnet magt" og advarede om, at Kina "forbeholder sig retten til at komme med et svar". 

Ballonaffæren vidner om en klodset kinesisk ageren og en overophedet amerikansk politisk retorik. Men den har skabt bekymrende spændinger mellem verdens to mest magtfulde lande. Rivaliseringen mellem Kina og USA er en af de vigtigste geopolitiske kræfter i det 21. århundrede, og balladen om den vildfarne ballon er en smagsprøve på, hvor farligt det kan blive, når de to parter støder sammen. Og når de, tilsyneladende, ikke taler tilstrækkeligt sammen om, hvordan de kan mindske risikoen for, at uforudsete konflikter løber af sporet. 

Lige netop Joe Biden er ikke kendt for at være skydegal. Men fremtidige amerikanske præsidenter kan være betydeligt hurtigere på aftrækkeren. Dertil kommer, at fjendtligheden over for Kina er udtalt i den amerikanske kongres. Bedre står det ikke til i Kina, hvor kinesiske nationalister skruer op for den antiamerikanske retorik.

I lyset af Vestens konflikt med Rusland over Ukraine har USA ikke brug for også at havne i en uforudsigelig konfrontation med Kina. Dels fordi Vesten har brug for at forsøge at få Kina som en taktisk allieret mod Rusland. Dels fordi USA's militære kapacitet til at håndtere opgør med andre stormagter ikke er ubegrænset. 

Inden Joe Bidens og Xi Jinpings møde i november fastslog den amerikanske præsident behovet for at klarlægge begge landes "røde linjer" og for at etablere "tydelige færdselsregler" for at sikre, at rivaliseringen ikke løber af sporet og udvikler sig til konflikter. Der er ingen vindere og kun tabere, hvis parterne ikke formår at føre denne målsætning ud i livet.