Kristeligt Dagblad mener: Vores evne til at arbejde gør Danmark til det, det er

Vi arbejder ikke kun for os selv og tilfredsstillelsen af egne behov. Vi arbejder for hinanden

"Vi arbejder ikke kun for os selv og tilfredsstillelsen af egne behov. Vi arbejder for hinanden, for vores næste. Vi arbejder for Danmark," skriver debatredaktør Johannes Henriksen. Genrefoto.
"Vi arbejder ikke kun for os selv og tilfredsstillelsen af egne behov. Vi arbejder for hinanden, for vores næste. Vi arbejder for Danmark," skriver debatredaktør Johannes Henriksen. Genrefoto. . Foto: Jeppe Bjørn Vejlø/Jeppe Vejlø/Ritzau Scanpix.

Pensionsindbetalinger er ikke blandt de mest stimulerende samtaleemner over middagsbordet. Men det er ligeså vigtigt, som det er kedeligt at tale om.

Derfor er det rigtigt og udtryk for rettidig omhu, at en pensionskommission med tidligere beskæftigelsesminister og direktør for Dansk Arbejdergiverforening Jørn Neergaard Larsen i spidsen netop er kommet med et udspil, som skal forenkle og fremtidssikre den danske pensionsmodel. I bund og grund handler det om, hvor længe vi skal arbejde, og hvor meget vi i løbet af vores arbejdsliv skal indbetale til den sidste del af livet.

Kommissionen lægger op til at fastholde en gradvis hævelse af pensionsalderen i takt med, at danskere lever længere, sådan som et bredt flertal i Folketinget enedes om med det såkaldte velfærdsforlig tilbage i 2006. Danmarks sunde økonomi gør det imidlertid muligt fra 2045 at begrænse stigningen i pensionsalder, så nutidens unge ikke skal arbejde helt så længe, som det hidtil har været planlagt. Konkret foreslår kommissionen, at en 18-årig i dag vil kunne gå to år tidligere på pension, nemlig som 72,5-årig i stedet for som 74,5-årig.

Samtidig ønsker kommissionen en forenkling af pensions-systemet, som blandt andet vil betyde farvel til særordninger som det såkaldte mimrekort, varmehjælp og boligrabat. Det skal være med til at sikre et mere overskueligt og forståeligt pensionssystem med bred opbakning i befolkningen.

Nu er det så op til politikerne at afgøre, om kommissionens forslag skal blive til virkelighed. Helt grundlæggende handler det om at sikre en model, som fastholder balancen i den sociale kontrakt, som er den danske pensionsmodels styrke. Kravene til pensionsindbetalinger og pensionsalder skal opfattes som grundlæggende retfærdige. Hvis den sociale kontrakt skrider, som det blandt andet er tilfældet i Frankrig, kan det få hele velfærdsmodellen og befolkningens tillid til hinanden og politikerne til at falde fra hinanden.

I 2040 vil danskerne, også med den foreslåede tilpasning, have den højeste pensionsalder i verden. Derfor er det klogt ikke at lade pensionsalderen stige mere end nødvendigt. Samtidig er det vores høje pensionsalder, som er grundlaget for, at Danmark er et af de rigeste og mest velfungerende samfund i verden.

Mange peger på det uretfærdige ved at forvente samme pensionsalder for en murerlærling, som allerede er i arbejde som 20-årig og så en akademiker, som først indleder sit arbejdsliv på et kontor i slutningen af 20'erne. Og det er da også helt afgørende at sikre tidligere tilbagetrækningsmuligheder for de reelt nedslidte, som det blandt andet sker med den meget omtalte Arne-pension.

Men det er og bliver arbejdet og den enkeltes villighed til at arbejde længere i takt med, at vi lever længere, som gør Danmark til det, det er. Laboremus pro patria, lad os arbejde for fædrelandet, stod der ved indgangen til Carlsberg i Valby. Og selvom ordvalget nok er en kende for patosfyldt til vores samtid, så gælder det fortsat. Vi arbejder ikke kun for os selv og tilfredsstillelsen af egne behov. Vi arbejder for hinanden, for vores næste. Vi arbejder for Danmark.