At Danmarks vigtigste samtidshistoriske museum, Frihedsmuseet, snart ikke længere har en ekspert i Besættelsen ansat, ligger i naturlig forlængelse af den pointe, der blev slået tydeligt fast, da museet for to år siden genåbnede i sin nye form: Formidlingen har taget magten og skubbet substansen i baggrunden. Oplevelse er alt, indhold er i bedste fald en sekundær anledning. Overfladen er blevet budskabet, og virkeligheden bag ligner en forstyrrende omstændighed.
Museet over årene 1940-1945 burde være det indlysende fokuspunkt for den nærmest ustoppelige og stadigt voksende interesse, danskerne nærer for denne periode af deres nyere historie. Men mens staten - det vil sige Nationalmuseet - fra den 1. december altså ikke længere formår at finde penge til bare én fuldtidsansat besættelsestidsspecialist på Frihedsmuseet, kan private aktører som landets forlag tilsyneladende ikke mætte offentlighedens sult efter bøger af enhver art om den tyske besættelse og den efterfølgende befrielse.